Gremlins 2: The New Batch (1990)

    De levende tøjdyr er nuttede nok, så længe de er tørre. Men det kan være svært at undgå at gøre dem våde...


    FARVERIGT TØJDYRS-UNIVERS

    Sammenhængende film:
    Gremlins (1984)
    Gremlins 2: The New Batch (1990)

    Farverig skadedyrsfarce med masser af forudsigelig puls. "Gremlins 2" tager tråden op fra sin forgænger med mere af præcis samme skuffe.

    En våd formering
    Det rare levende tøjdyr, den såkaldte Gremlin, Gizmo (hvis stemme brummes af Howie Mandel), finder efter længere tids adskillelse endelig frem til sin gamle menneskeven Zach.

    Onde tøjdyr på spil
    Men undervejs bliver Gremlin-stammens "reglementet" overtrådt, tilfældigvis, af en vandsprøjtende mand, og de onde Gremlins-typer bliver straks genskabt og laver ravache i idyllen. Det havde vi set komme, og der er i det hele taget intet nyt under solen i Charlie Haas´ kopi-manuskript.

    To typer tøjdyr
    De onde tøjdyr invaderer nu en helt nyåbnet skyskraber og får etableret mange drillerier og ødelæggelser. Således bekræfter historien om ikke andet, at der findes to typer af de levende tøjdyr.

    Nuttede vs. chikanister
    Nemlig de rare, nuttede små bamse-bjørne, der højst driller med at slå en fis eller gemmer sig for sine menneskevenner. Og så er der de onde, der først og fremmest ødelægger, driller og chikanerer de gode Gremlins, men som så sandelig også forstår at gøre livet surt for mennesker.

    Fart over feltet
    Også i 2’eren er der masser af fart over feltet, men engagementet pilles ud på grund af alt for mange forudsigelige klichéer. På trods af højhuset som inspireret mulighed formår filmen aldrig at brænde igennem til andet end muligvis de meget dukkefilmsglade blandt publikum.

    Eventyrlig ånd
    Jerry Goldsmiths musik former endnu engang en særlig eventyrlig og tidløs ånd. Musikken står udmærket alene men er i filmoplevelsen en for udtalt medspiller.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024