Heaven Help Us (1985)

    En gruppe drenge på en katolsk kostskole gør oprør mod de umenneskelige forhold på skolen, og det er ikke ufarligt.


    UNGDOM MED SPRÆL I

    Tematisk beslægtede film:
    Dead Poets Society (1989)
    School Ties (1992)
    Mr. Holland's Opus (1995)
    Heaven Help Us (1985)
    Les choristes (2004)

    Spud (2010)


    Ganske sprudlende og feststemt film lidt i stil med "Dead Poets Society". Vi følger en gruppe pubertetsknægtes liv på en streng katolsk kostskole, hvor der stadig udøves disciplin efter den gamle skole.

     

    Drengestreger

    På trods af hårde straffe begås der til stadighed drengestreger, og drengene overlever – så vidt muligt – på sammenholdet. Udenfor skolens mure hygger drengene sig stik imod skolens reglement med både alkohol, piger og tobaksrøg.

    Piger og tobaksrøg
    Grundlæggende er "Heaven Help Us" en ganske gennemsnitlig amerikansk ungdomsfilm, der rummer de fleste velkendte elementer af det besværlige teenagelivs facetter. Men filmen krydres af en underfundig humor, og det giver både liv og farve gennem hele affæren – og ikke mindst til skuespillet.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025