3472 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Dead Poets Society
En lille gruppe drenge på en kostskole rystes sammen under en ny lærers faderlige undervisning.
CARPE DIEM - LEV I NUET

Tematisk beslægtede film:
Dead poets society (1989)
Mr. Holland´s opus (1995)
Heaven help us (1985)
Dead poets society (2003)
Les choristes (2004)

Sammenhold og venskab. At finde sin identitet. Den store faderfigur.

Disse er hovedtemaerne i Peter Weirs drama "Dead poets society". Det er en film, man kan se flere gange: der er nogle meget betagende elementer i den, men der er også nogle sider ved historien, som man i længden godt kan se sig lidt bitter på.

Alternativ lærer
Til den strenge og disciplinære drengekostskole ankommer en dag en meget alternativt tænkende lærer, John Keating.

Forundrer & forfører
Hans fremgangsmetoder forundrer og forfører de mange drengesind, og inden længe forguder og beundrer de denne nye lærer. Selvfølgelig er det ikke noget for de gamle støvede lærere at se, hvordan Keatings elever begynder at tænke på sjælen og dén slags pjat.

Hele tiden synes Keating i fare for at få sparket, alt imens drengene udvikles mere og mere selvstændigt og åbent.

Åndeligt udvidende
Drengene genstarter "Døde poeters Klub", en klub som Keating grundlagde i sin kostskoletid. Her skal man mødes og komme hinanden ved på en åndeligt udvidende måde.

Keating får en særlig betydning for mange af drengene. Således er han skyld i, at knægten Neil tager mod til sig og starter en skuespilskarriere. Todd giver han en tunge - nu kan han pludselig udtrykke sig poetisk.

Uundgåelig ekslusion
Men det bærer - forudsigelig nok - mod enden for Keating. Men inden han ekskluderes fra skolen, skal vi igennem en tragedie, som forekommer malplaceret og svær at forstå.

Livsbekræftende
"Dead poets society" er beundringsværdig livsbekræftende, men der er alligevel lidt for meget sødsuppe over den enstemmighed, som drengene lægger for dagen.

De er alle (uden undtagelse) betaget af Keating ned til mindste detalje. Det kan ikke lade sig gøre. Keating kommer med alt det, drengene kun kunne drømme om.

Poesien åbner livets porte
Han åbner hele verden for dem. Ingen af dem har tidligere end kunnet tænke sig til disse muligheder. Det er poesien, der åbner porte til hele livet. Kærligheden berøres i flygtighed, da en af knægtende i savl og hast forelsker sig i en lyserød cheerleader.

Robin Williams og alle knægtene leverer flot skuespil, og det er afhjort filmens helt stærke side.
Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Dead Poets Society

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1989, USA, Drama, 123 min
Dansk titel: Døde poeters klub
Instr: Peter Weir Prod: Steven M. haft, Paul Unger Witt, Tony Thomas  Manus: Tom Schulman  Foto: John Seale  Klip: William Anderson  Mus: Maurice Jarre  
Medvirkende:
Robin Williams (John Keating)
Robert Sean Leonard (Neil Perry)
Ethan Hawke (Todd Anderson)
Josh Charles (Knox Overstreet)
Gale Hansen (Charlie Dalton)
Priser:
AA, Bedste manuskript
AAN, Bedste instruktør
AAN, Bedste skuespiller (Williams)
AAN, Bedste film
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.