Star Wars: Episode II – Attack of the Clones (2002)

Anmeldte Star Wars-film:
Star Wars: Episode I – The Phantom Menace (1999)
Star Wars: Episode II – Attack of the Clones (2002)
Star Wars: Episode IV – A New Hope
Star Wars: Episode V – The Empire Strikes Back 
Star Wars: Episode VI – Return of the Jedi

Så er den gode George Lucas på banen igen med et af sine stort anlagte eventyr fra det meget ydre rum. Denne gang kommer truslen fra en hel hær af kloner, og de hårdt prøvede, venligtsindende Jedi-riddere kommer på overarbejde med deres skarptslebne lyssværd.

Farlig forelskelse
Den unge Jedi Anakin Skywalker (Hayden Christensen) er under oplæring og begår midt i sin spirende militære karriere dén fejl at forelske sig i den unge Padmé Amidala (Natalie Portman). Men dén går nok ikke.

Ingen udfordringer
Der er virkelig ikke meget eventyr eller nogen visuel udfording i denne digitale flimren. Der er tale om et kunstigt lys- og lydshow, hvor George Lucas' fremtidsunivers blander sig med talrige lydmænds – og ikke mindst komponisten John Williams' særdeles anmassende larm.

Udtalt forlorent
Det største problem med disse "Star Wars"-film er, at de er så udtalt forlorne. Billedsiden, lydsiden, skuespillet, manuskriptet: Alt bærer præg af denne udtalte surrogat-fremtidsvision.

Halvskidt animeret
Mere end halvskidt animerede væsner stavrer rundt og fyrer rappe pelikker af, der skal forestille at være morsomme – nogenlunde på samme niveau som en dårlig actionfilm, hvor makkerparret midt i en dramatisk kamp på liv og død formår at sende konen derhjemme en fræk lille tanke.

Ligegyldige biroller
Ewan McGregor gør det tilnærmelsesvis ok, mens Hayden Christensen ikke har meget at byde på i filmens mest fremtrædende rolle. Resten af spillerne er henvist til endnu mere ligegyldige biroller.