Så som i himmelen (2004)

    En verdensberømt dirigent går ned med stress, køber et hus på sin barndomsegn og genfinder det skønne i tilværelsen.


    HIMMELVENDTE ØJNE

    En af svensk films ældre hyggeonkler, instruktøren Kay Pollak, fik efter rigtig mange års pause kaldet til at fabrikere endnu en spillefilm. Materialet sørgede han selv for, men inspirationen er tydeligvis hentet fra en helt anden verden, nemlig Hollywood.

    Så havner vi i det gode gamle vamle misforståede drama: mange europæiske instruktører tror ganske enkelt, at film skal skrues sammen efter amerikanske standarder, ikke at deres valg er foretaget på baggrund af underbevidsthedens luner, men fordi de synes, at det bare er rigtig dejligt med Hollywoods kausale og forløsende fortællemønster, så det må vi da helt sikkert bare overføre på vores historie - i dette tilfælde en svensk en af slagsen.

    Omvendt elsker Hollywood europæiske film som Kay Pollaks - fordi de minder om den amerikanske stil (europæerne kan også skrive rigtig gode historier, der giver mening og ender lykkeligt, derfor nominerer vi dem til en oscar).

    Fra stress til de nære ting
    Den verdensberømte dirigent Daniel Daréus (Michael Nyqvist) bukker i filmens hæsblæsende anslag under for succesens stress og jag, og han vælger at gå under jorden, nærmere bestemt købe en gammel skole på sin barndomsegn.

    Nu skal det være slut med turneer og symfoniorkestre, der ikke kan forstå dirigentens store visionære linjer. I skovens dybe stille ro burde der findes tid til meditation som afløsning for voldsom næseblod og rødsprængte øjne.

    På barndomsegnen fatter man hurtigt interesse for dirigentens indflytning. De fleste er ikke i besiddelse af så megen kulturel kapital, at de ved, hvem Daréus er, eller overhovedet hvad det vil sige at være dirigent.

    Men der er nogle stykker, der med interesse har fulgt den verdensberømte dirigent og som med ærefrygt betragter hans færden i de landlige omgivelser.

    Kirkens lille amatørkor vil hellere end gerne gøre brug af dirigentens kompetencer, men Daréus nægter - han vil aldrig mere svinge en dirigentstok. Efter lidt tid i lokalmiljøet begynder han dog at bløde op - måske i særlig grad på grund af den lokale købmandsjomfrus skønsang - og snart bliver Daréus korets leder.

    Det bliver begyndelsen til en hård kamp for dirigenten, for kirkens kor består af en mindre gruppe af landsbytosser, båtnakker, gammeljomfruer og sågar en evnesvag, så det er en meget stor tålmodighedsprøve.

    Alle træer gynger gren i gren
    Moralen er så hér, at er man bare tålmodig og vælger at se på det positive frem for det negative, så findes der skjulte guldgruber i alle mennesker, og måske endda amors pile bliver skudt af, og - ja, det er bare så smukt, at alle træer gynger gren i gren på kryds og tværs af art og etnicitet.

    I Kay Pollaks hyperventilerende lykkelig-love-you-plot går sol og måne og stjerner op i en højere enhed, vel at mærke efter at vi har været igennem en klassisk grundpakke af dramaturgiske sidespring.

    Hvad siger tilskueren for eksempel til en herlig omgang hustruvold, serveret af egnens dysfunktionelle lastbilschauffør Conny? Dette er en blandt mange tråde med heftige modhager, som Kay med sin kompromisløse årsag-virkning-fortællestil trækker i.

    Alt det gode fra Hollywood
    Ikke alle europæiske film skal være kunstfilm, og det er helt i orden at skabe film med kausale og overfladiske linjer. Dér hvor filmen knækker er, når instruktører som gamle Kay konsekvent og fuldkommen uden charme copy-paster alt det gode fra Hollywood og sætter det ind i en svensk kontekst.

    Ganske vist forsøger han med en art humor at skabe en vis forbindelse til noget unikt svensk, men denne såkaldte humor befinder sig på et så krampagtigt plan, at man må korse sig - himmelvendte øjne er så absolut det nærmeste man kommer filmens platte titel.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2004, Sverige, Danmark, Drama, Komedie, Musik, 132 min.

    Dansk titel: Som i himmelen
    Instr: Kay Pollak Prod: Anders Birkeland, Göran Lindström Manus: Kay Pollak Foto: Harald Gunnar Paalgaard Klip: Tomas Täng Mus: Stefan Nilsson
    Priser
    • AAN - Bedste udenlandske film
    • GULDB-N - Bedste film
    • GULDB-N - Bedste instruktør
    • GULDB-N - Bedste skuespillerinde (Hallgren)
    • GULDB-N - Bedste skuespiller (Nyqvist)
    • GULDB-N - Bedste birolleskuespillerinde (Olsson)
    • GULDB-N - Bedste birolleskuespiller (Jähkel)
    • GULDB-N - Bedste manuskript
    • GULDB-N - Bedste fotografering