3472 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Final Countdown, The
Besætningen ombord på et amerikansk hangarskib udsættes for en mystisk storm, der sender dem tilbage i anden verdenskrig.
HALVHJERTET MYSTIK
Uniformerede mænd i hobetal, en enkelt kvinde og en hund folder sig ud i denne ofte ufrivilligt komiske fantasi-krigs-thriller med Kirk Douglas som bekymret-stirrende kaptajn.

En mystisk storm
Da kaptajn Yelland og hans besætning om bord på et amerikansk hangarskib i Stillehavet pludselig driver gennem en mystisk storm, oplever de noget ganske mærkeligt.

Pludselig er de tilbage under Anden Verdenskrig, og Yelland får ekstra hårdt brug for sine moderne fly til at angribe de forældede japanske fly.

Regulær underholdning
Der skal gå ganske lang tid, før besætningen igen kan ånde lettet op, og den amerikanske observatør, Warren Lasky, der har været med om bord, kan ikke klage over manglende underholdning.

Halvbizar historie
Publikum klager såmænd heller ikke over manglende underholdning, kun over at den halvbizarre historie synes ligeså uforklarligt halvhjertet som selve idéen. Skuespillerne, især Kirk Douglas, forcerer deres roller en smule.

Reklame for militæret
Et must see for dem, der ønsker at blive klogere på et hangarskib og dets mange funktioner. På dette felt kan "Final Countdown" godt minde lidt om en reklamefilm for det amerikanske militær.
Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Final Countdown, The

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1980, USA, Krig, 91 min
Dansk titel: USS Nimitz - forsvundet i Stillehavet
Instr: Don Taylor Prod: Peter Douglas  Manus: David Ambrose, Gerry Davis, Thomas Hunter, Peter Powell  Foto: Victor J. Kemper  Klip: Robert K. Lambert  Mus: John Scott  
Medvirkende:
Kirk Douglas (Capt. Matthew Yelland)
Martin Sheen (Warren Lasky)
Katharine Ross (Laurel Scott)
Charles Durning (Senator Samuel Chapman)
Ron O´Neal (Dan Thurman)
James Farentino (Richard Owens)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.