Over the Edge (1979)

I dag forekommer det noget komisk, at Jonathan Kaplans "Over the Edge" fik udsat sin hjemlige amerikanske premiere betragteligt, fordi bl.a. censuren var overbevist om, at filmen var for hård kost og kunne opildne til teenage-rebelskhed.

I bedste fald periodisk pulserende

I bedste fald er ungdomsdramaet periodisk pulserende, men desværre er der ikke meget bid over hverken drama, krimi eller ungdom – hertil er iscenesættelsen alt for springende ufokuseret og det tiltagende unge-mod-voksne-oprør decideret utroværdigt.

Kedsomhed er roden til alt ondt...

En gruppe teenagere i New Granada, USA keder sig noget så morderligt. Så hvad er mere oplagt end at spille med de flabede kommentarer og den rebelske adfærd? Som en af frontfigurerne i denne "bevægelse" præsenteres vi for (debuterende), 15-årige Matt Dillon.

Kamp mod de voksne

I rollen som Richie med den yderst stumpede undertrøje er han filmens mest ligeglade og anarkistiske teenager... og dét smitter. Også på den ellers rimeligvis retvendte Carl, der snart tilslutter sig "kampen mod de voksne".

Oprør uden bid

Den sidste halve times tid af "Over the Edge" står desværre helt i oprørets tegn. Og det er uheldigt, fordi denne del af filmen decideret stinker. Det er ubehjælpsomt, plat og fuldstændig uden bid.

Relativt jordnært

Så er der lidt mere juice over de indledende fagter, hvor de unge mennesker præsenteres relativt jordnært, som de vælter rundt i deres udtalt formålsløse formålsrettethed. Bl.a. udgør et par scener mod smukke aftenbelysninger magiske pusterum. Den nærmest konstante underlægningsmusik (originaltoner møder popsange) sætter virkelig tålmodigheden på prøve.