Rosemary´s baby | |
Der skal gå meget lang tid, før en gravid kvinde fatter mistanke til, at hendes graviditetsforløb er usandsynlig abnormt. | |
|
GYSER UDEN NERVE Det nyforelskede par Rosemary og Guy Woodhouse (spillet af hhv. Mis Farrow & John Cassavetes) flytter ind i en flot, stor lejlighed. Deres naboer, et ældre ægtepar, byder dem straks velkommen og skal snart vise sig at være temmelig påtrængende. Efterhånden bliver det svært for Rosemary og Guy at have et privatliv, fordi især konen Minnie (Ruth Gordon i en oscarvindende præstation) kommer rendende hele tiden. Minnie spørger ligeud om alting, og det ser umiddelbart ud som om, der ikke er nogen grænser for hendes hjælpsomhed. Da Rosemary bliver gravid, er Minnie og hendes mand Roman (Sidney Blackmer) ekstra behjælpelige og kommer daglig med urtedrik og små stykker mad til hende. MEN: Rosemarys graviditetsforløb er slet ikke normalt. Hun taber vægt i stedet for at tage på, og hun er i det hele taget temmelig kraftesløs. Alligevel fatter hun ikke mistanke og fortsætter ufortrødent med at gå til den af Minnie og Roman anbefalede læge Dr. Sapirstein (Ralph Bellamy). Det er først da en gammel ven til Rosemary, Hutch (Maurice Evans), forsøger at få hende til at forstå, at det hele er unormalt, at hun begynder at blive nervøs. Men Hutch går i dyb koma, netop som han skal møde Rosemary. Han efterlader sig dog en bog om heksekunst, og nu begynder tingene langsomt at gå op for Rosemary, og hun bliver rædselsslagen... ROSEMARY'S BABY er meget stilfuld, men man opnår aldrig det helt store psykologiske gys, da historien ret hurtigt viser sig at være mere end almindelig uvirkelig. Der er ikke mange virkemidler på det tekniske område til at skræmme eller manipulere med tilskueren. Der er kun Rosemary og hendes graviditetsforløb, og det er ikke gys nok! Skuespillet er ganske fænomenalt, hvilket er et tydeligt bevis på Polanskis evner som personinstruktør. Selvom man som tilskuer ikke kan kommer bort fra, at Rosemary er utilgiveligt naiv, spilles hun alligevel fremragende af Mia Farrow. Og John Cassavetes er eminent som hendes ret så selvcentrerede mand. Ruth Gordon leverer filmens tredje store præstation (vi kender hende fra komedier som "The Big Bus" & "Any Which Way You Can"), og hendes oscarstatuette er absolut fortjent. | |
| Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |