Lethal weapon
En selvdestruktiv og en nærved pensionsduelig betjent tørner sammen mod byens kriminalitet.
ALSIDIG ACTION TILSAT HUMOR
Denne første af indtil videre fire film om det humoristiske politimakkerpar byder på alsidig og mangefacetteret action. Men som det er kendetegnende for disse film, så er der aldrig tale om action af sædvanlig intetsigende karakter. Det lægger man bare sjældent mærke til, for historierne er fantastisk gode og sprudler af energi og opfindsomhed.

Politibetjenten Martin Riggs (Mel Gibson) er frygtelig deprimeret, og han skal tænke sig grundigt om hver morgen for at finde en god grund til ikke at begå selvmord.

Denne ene gode grund er hans arbejde. Han føler, han stadig kan udrette noget positivt i livet ved at arbejde som betjent. Netop midt i denne svære depression danner Martin makkerpar med betjent Roger Murtaugh (Danny Glover). Roger er en helt anden type: Familiemenneske, stille og rolig - og så er han ellevild efter at blive pensioneret.

De to finder forholdsvis hurtigt hinanden og bliver gode venner, også udenfor arbejdstiden. Men det der med arbejdstider er vist så som så for amerikanske politibetjente. De er på farten nat og dag i deres jagt på slemme forbryderbagmænd.

I "Lethal Weapon" spilles den væmmelige forbryder (Joshua) af Gary Busey. Han er en værre krabat, der svømmer rundt i narko, våben og store biler. Han er ikke nem at fange, og situationen bliver ekstra ubehagelig for Roger, da hans datter bliver kidnappet af forbryderen og hans håndlangere.

Men som det gode makkerpar, Roger og Martin allerede er, skal det nok snart lykkes at komme forbryderen til livs...

Det er for det meste god underholdning, fordi spændingen og humoren er kombineret perfekt. Uheldigvis er der lidt for meget menings- og humorforladt vold, særlig hen mod slutningen, og man bliver træt af al den larm. Gadekampen mellem Riggs og Joshua er direkte dum, og dens udfald plat. Men det er heldigvis kun korte perioder af filmen, der falder uden for stilen. Dialogerne mellem Roger og Martin slår gnister. Det er virkelig fejende vittigt.

Det tekniske arbejde er dygtigt, kompetent og overbevisende. Effekterne bliver flere og flere, efterhånden som vi kommer længere frem i efterfølgerne, men også i etteren imponeres man af den høje tempo.

Efterfulgt af LETHAL WEAPON 2 (1989).
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2010
Udskriftsvenlig udgave