3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Bad Influence
Gode venner hænger ikke på træerne, og bedst som man tror, man har fundet en, viser han sig at være gal morder.
FORUDSIGELIG THRILLER
Der hviler en spændt stemning over denne teknisk flot gennemarbejdede thriller. Men alligevel mangler dét skud af originalitet, der kunne bryde isen mellem kliché og nytænkning.

James Spader spiller den unge karrieremand Michael Boll, der en dag støder ind i den udadvendte og tilsyneladende omsorgsfulde Alex.

Et usikkert venskab
I løbet af et par dage har de to så småt opbygget et lidt usikkert venskab. For sent finder Michael ud af, at Alex er ude på at ødelægge hans tilværelse ved at chikanere hans kærligheds- og arbejdsliv.

Hver gang Michael overfor Alex har givet udtryk for utilfredshed med noget, tager Alex ham på ordet og tager drastiske metoder i brug for at gøre Michael en "tjeneste".

En fælde uden udvej
Fx. gennembanker Alex Michaels værste konkurrent til forfremmelse på arbejdet. Men Alex' gerninger bliver kun alt værre, og efterhånden er Michael fanget i en fælde uden udvej. Og dog, trods filmens danske titel, er der vel ingen tvivl om, at helten i sådanne Hollywood-thrillers altid - i sidste øjeblik - formår at finde en (usandsynlig) udvej...

Klichéfyldt skurkerolle
Det er synd at Rob Lowe skal spille en så klichéfyldt skurkerolle. Det har på den anden side været hans lod gennem det meste af karrieren. Han udgør dog et udmærket modstykke til velspillende James Spader, der med glimt i øjet er med til at løfte filmens noget svage historie. Som Michaels nervøse og angstplagede bror Pismo ses en nogenlunde fint spillende Christian Clemenson.

Teknisk kunnen
Instruktør Curtis Hanson viser flot teknisk kunnen med en herlig variation i tempi og en lysende evne til at fremhæve stemningerne med velovervejede lyssætninger og kamerabevægelser.

Gennemskuelige actionoptrin
Stadig efterlyser vi at blive fri for de sædvanligt gennemskuelige actionoptrin, der præger langt de fleste Hollywood-thrillere, især når vi nærmer os slutningen af filmen.
Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Bad Influence

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
1990, USA, Action, 95 min
Dansk titel: Ingen udvej
Instr: Curtis Hanson Prod: Steve Tisch  Manus: David Koepp  Foto: Robert Elswit  Klip: Bonnie Koehler  Mus: Trevor Jones  
Medvirkende:
Rob Lowe (Alex)
James Spader (Michael Boll)
Lisa Zane (Claire)
Christian Clemenson (Pismo Boll)
Kathleen Wilhoite (Leslie)
David Duchovny (Club Goer #3)
Grand L. Bush (Club Bartender)
Lisa Zane (Claire)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.