Flåklypa Grand Prix (1975)

    En lille norsk bjergby er på den anden ende, da der skal foregå et racerløb med byens lokale cykelsmed i en specialbygget bil.


    FORMIDDABEL NORSK DUKKEFILM

    Beslægtede film:
    Flåklypa Grand Prix (1975)
    Meet the Feebles (1989)
    Fantastic Mr. Fox (2009)

    Utvivlsomt en klassiker blandt animations- og dukkefilm – og med god grund: "Flåklypa Grand Prix" er en ualmindeligt charmerende og betagende historie i dukkehøjde – med fremragende føring for både børn og voksne.

    En superbil
    I en lille norsk bjergby bor cykelsmeden Reodor Felgen sammen med en pingvin og en muldvarp. Felgen er en dygtig opfinder, og da han en dag bliver kontaktet af en rig oliesheik og spurgt, om han vil bygge en superbil til et lokalt racerløb, slår Felgen til.

    Nervepirrende løb
    Således bygger han en fantastisk racerbil, der snildt skulle kunne udkonkurrere alle øvrige kombattanter. Men da først løbet går i gang, skal det vise sig, at der er pillet ved bilen, så løbet bliver ganske nervepirrende.

    Charme og søde dyr
    Filmens charme ligger først og fremmest i de indledende historier, der beskriver Felgen og hans søde husdyr. Da først racerløbet begynder, bliver historien radikalt anderledes – men stadig charmerende og yderst visuelt betagende.

    Unik fascinationskraft
    Der ligger hele tiden en unik fascinationskraft i det faktum, at filmen er en dukkefilm, der er veludført, at vi somme tider må knibe os i armen. Alle figurerne er vidunderlige, lige fra de lokale byfolk til oliesheikens mumlende gorilla.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1975, Norge, Drama, Familie, Biler på film, Komedie, Animation, 76 min.

    Dansk titel: Bjergkøbing Grand Prix
    Instr: Ivo Caprino Prod: Remo Caprino Manus: Kjell Aukrust, Remo Caprino, Kjell Syversen, Ivo Caprino Foto: Ivo Caprino, Per Hauge, Charles Patey, Per Vestaby Klip: Ivo Caprino Mus: Bent Fabricus-Bjerre