Saving Private Ryan (1998)

    En mindre gruppe amerikanske soldater kommer helskindet igennem udslettelsesmassakren ved Normandiet og forsøger at bearbejde de usigeligt barske hændelser, de har været igennem.


    EN SKRÆK I LIVET

    Brutal og bekostet krigsfilm, der brænder sig fast på nethinden, banker taktfast på trommehinden og skubber til alle mareridtsagtige forestillinger om dødsangst.

    54 år efter det blodige slag i Normandiet formår Steven Spielberg at sætte en skræk og en klump i henholdsvis livet og halsen på sine tilskuere.

    Steven Spielberg har prøvet kræfter med et utal af genrer gennem karrieren. Og med "Saving Private Ryan" leverer han en af sine mere helstøbte film.

    Spielbergs idé med "Saving Private Ryan" er at skildre Anden Verdenskrig på en måde, som vi aldrig har set den skildret før i fiktionsfilm.

    Barsk indledning
    Og det er lykkedes flot: Den lange og meget barske indledningssekvens viser den blodige landgang på D-dagen i Normandiet. I et ucensureret helvede af åbne sår, afrevne arme og voldsomme blodmængder sørger det håndholdt og bevidst panisk førte kamera for at give en følelse af autenticitet, som man sent skal glemme.

    En mindre gruppe amerikanske soldater kommer helskindet igennem udslettelsesmassakren og forsøger at bearbejde de usigeligt barske hændelser, de har været igennem.

    Reaktionerne er meget forskellige. Her er nogen, der bryder sammen i krampelatter, mens andre gemmer ansigtet i hænderne og kan være gråden nær.

    Ordrer fra højeste sted
    Snart lyder ordrer fra højeste sted, at en gruppe på otte soldater, ledet af kaptajn John Miller, skal finde og redde faldskærmssoldaten James Ryan, hvis tre brødre er faldet i krigen. Man mener, at moderen dog skal have én søn hjem i live.

    For John Miller og hans mænd er der bare tale om endnu en mission, upåagtet at den synes meningsløs og tåbelig. For hvorfor sætte otte soldaters liv på spil på grund af én menig? Det er en særdeles farefuld færd at kæmpe sig frem gennem fjendens linjer.

    Teknisk vælde
    "Saving Private Ryan" er storslået i al sin tekniske vælde, og Robert Rodats historie er både dygtigt og intelligent skrevet. Uheldigvis er man ikke helt sluppet udenom det amerikansk-patriotiske syn på militæret, hvilket ofte skinner igennem i dialogen og sådan set indrammer filmen, der begynder og ender med et totalbillede af det blafrende amerikanske flag.

    Somme tider forfalder skuespillerne til det tilsvarende overpatriotiske, men for det meste overskygges disse tendenser af den ubeskriveligt intense spænding, der hersker i de fleste scener.

    Hårrejsende
    Det er bemærkelsesværdigt, som hårene kan rejse sig på huden, når John Millers lille gruppe ligger skjult i ruinerne og venter på mødet med en stadigt nærmere-kommende tysk styrke. Lyden af de vældige tanks, der kommer nærmere og nærmere, er lyden af angst og af død.

    Svulstig slagside
    John Williams’ musik er en kraftfuld og lovligt anmassende understøttelse af patriotisme og ups & downs blandt sårede soldater - men sådan har Spielbergs filmuniverser altid haft en svulstig slagside.



    Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1998, USA, Krig, Krigsdrama, 170 min.

    Dansk titel: Saving Private Ryan
    Instr: Steven Spielberg Prod: Steven Spielberg, Ian Bryce, Mark Gordon, Gary Levinsohn Manus: Robert Rodat Foto: Janusz Kaminski Klip: Michael Kahn Mus: John Williams
    Priser
    • AA - Bedste instruktør
    • AA - Bedste fotografering
    • AA - Bedste lyd
    • AA - Bedste klipning
    • AA - Bedste lydeffektsklipning
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste skuespilelr (Hanks)
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste scenografi
    • AAN - Bedste makeup
    • AAN - Bedste musik
    • GG - Bedste film
    • GG - Bedste instruktør
    • GG-N - Bedste skuespiller (Hanks)
    • GG-N - Bedste manuskript
    • GG-N - Bedste musik