Insomnia (2002)
To storbybetjente tager til Alaskas bjerge for at opklare et mord. Men det bliver meget mere end bare en "udflugt" for dem begge.
MØRK GENINDSPILNING
Sammenhængende film:
Insomnia (1997)
Insomnia (2002)
Ordet "stemning" dukker virkelig op mange gange undervejs i dette sælsomme amerikanske drama: Der hviler en forjættende stemning over historien – noget hemmelighedsfuldt og forunderligt. Billederne er smukke og originale, knivskarpe og ikke sådan lige til at glemme.
Detaljerigdom
Christopher Nolan har i sin genindspilning af den norske udgave med samme titel fra 1997 således lagt stor vægt på en detaljerigdom, der vækker umiddelbar beundring. Nolans hoffograf Wally Pfisters (Memento (2000), Batman Begins (2005), Inception (2010)) arbejde med kameraerne er helt unikt og i sig selv en kilde til sug i maven.
Højoktans dramatik
Historien byder sig også til med sin høje oktan af dramatik. Al Pacino spiller politimanden Will Dormer, der sammen med sin makker fra L.A. Hap Eckhart (Martin Donovan), bliver sendt til Alaska som forstærkning i forsøget på at opklare et mord på en teenager.
Søvnløs i Alaska
Dormers arbejde med opklaringen hæmmes dog snart af en dårlig samvittighed og en total søvnløshed ovenpå en uventet ugerning i det natløse sommer-Alaska. Han mødes med morderen og træffer nogle aftaler – men hvem kan efterhånden stole på hvem?
Noget at tygge på
Stærk i sit udtryk og overraskende undervejs giver "Insomnia" sine tilskuere noget at tygge på. Der er grund til at gruble, ikke mindst over de som nævnt unikke billedkompositioner og en klipning, der er af et sjældent kunstnerisk snit.
Betagende dybde
Mange scener rummer en betagende dybde i spændingen, blandt andet en forfærdende jagt over drivtømmer. Al Pacino formidler søvnløsheden og skyldfølelsen helt ind under huden. Men skildringen af trætheden ligger endnu mere i filmens perfekte brug af kameraet og klippeteknikken. Det er en stor præstation at skabe en så mørk film i omgivelser, hvor det er lyst døgnet rundt.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2002, USA, Thriller, Mystik, Drama, Bjerge på film, Biler på film, 127 min.
Dansk titel: Insomnia- Al Pacino (Det. Will Dormer)
- Robin Williams (Walter 'Walt' Finch)
- Hilary Swank (Det. Ellie Burr)
- Jay Brazeau (Francis)
- Maura Tierney (Rachel Clement)
- Jonathan Jackson (Randy Stetz)
- Martin Donovan (Hap Eckhart)
- Paul Dooley (Cheif Nyback)
- Katharine Isabelle (Tanya Francke)
- Chris Gauthier (Officer)
- Yan-Kay Crystal Lowe (Kay Connell)
- Nicky Katt (Fred Duggar)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- RB-N - Bedste amerikanske film