3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Columbo: It´s All in the Game (tv)
Den gode Columbo må stå model til en meget kælen mistænkt kvinde, der tror hun kan forføre ham.
SPØJS COLUMBO-EPISODE
Ingen ringere end Faye Dunaway stiller op som forførende hovedmistænkt i denne Columbo-sag. Stakkels Peter Falk må spille spillet for at kunne samle de løse tråde.

Mord på en flødebolle
Laura Staton har sammen med en ung kvinde begået et mord på en flødebollet italiensk førsteelsker, og Columbo kommer hurtigt på sagen. Så hurtigt at han tropper op på gerningsstedet iført pyjamas!

Overcharmerende kvinde
Efterhånden som kriminalbetjent Columbo bliver mere og mere nærgående i sine spørgsmål, føler Staton sig nødsaget til at kamme over i det overcharmerende, og her føler hun hurtigt, hun har krammet på betjenten. Men hun tager naturligvis fejl.

Veloplagt manus
Peter Falk har selv skrevet det veloplagte manuskript til denne episode. Samspillet mellem ham og Dunaway er en livgivende faktor, men ellers er der ikke de store geniale indfald undervejs. Peter Falk er dog sædvanen tro helt ubetalelig.

En morsom detalje er, da Dunaway intimt spørger Columbo: "What's your first name?", og han svarer: "Lieutenant".
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Columbo: It´s All in the Game (tv)

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1993, USA, Columbo, 90 min
Dansk titel: Columbo: Med på legen (tv)
Instr: Vincent McEveety Prod: Christopher N. Seiter  Manus: Peter Falk  Foto: George Koblasa  Klip: Dayle Mustain, Bill Parker  Mus: Richard DeBenedictis  
Medvirkende:
Peter Falk (Lt. Columbo)
Faye Dunaway (Laura Staton)
Claudia Christian (Lisa)
Armando Pucci (Nick Franco)
Bill Macy (Ruddick)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.