Strømer (1976)

    En psykisk ustabil betjent roder sig ind i en gammel sag med ubehagelige følger.


    ENERGISK KRIMI

    "Strømer" var et ganske kærkomment forsøg på at lave en ordentlig dansk krimi, og et langt stykke hen ad vejen fungerer filmen også som velsmurt og engagerende spænding.

    Men desværre daler intensiteten langsomt, efterhånden som historien tager form, og Jens Okkings kriminalbetjent bliver mere dominerende. Den sag, som han skal forsøge at opklare, indeholder slet ikke spænding nok - den bliver i stedet et spil på intriger.

    Kunsten at tage den med ro
    I filmens start slippes kriminalbetjent Karl Jørgensen ud fra et rekreationshjem for psykisk ustabile. Karl opfordres af sin psykolog til at tage sin medicin og i øvrigt at tage den med ro.

    Og det lykkes også Karl meget godt i begyndelsen. Men da Karl befinder sig bedst ved at bestille noget, får han hurtigt rodet sig ud i en gammel, henlagt sag om fuskeri på galopbanen.

    Gammel fusk
    Sagen leder ham tilbage til ekskonen, hvis nuværende mand formodentlig havde en finger med i fuskeriet dengang. Men Karl går endnu mere i dybden i sagen, og han krydsforhører en rig hesteejer i sit forsøg på at få opklaret sagen.

    Han går så højt op i det, at han efterhånden glemmer alt om sine problemer. I stedet for at slappe af og opgive sagen, borer Karl dybere og dybere og havner i svære vanskeligheder. Især da han kommer i Ekstra Bladet med billede og dermed er skyld i, at alle skyldige i hestesagen bliver nervøse og begynder at modarbejde hinanden for selv at gå fri.

    Mange herlige skuespillere
    Det mest underholdende ved "Strømer" må siges at være de mange herlige skuespillere, der dukker op undervejs. Læg især mærke til Ove Verner Hansen som byggeboss, Baard Owe og Dick Kaysø som ihærdige journalister . Jens Okking er virkelig god i hovedrollen, og i andre større roller præsterer især Otto Brandenburg og Bodil Kjer stærkt.

    Fotografen Mikael Salomon sørger for en smuk og stilrigtig billedside.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019