Darkness (2002)

    Et ældre hus er fuld af ondskab, og når mørket sænker sig, begynder gulvene at hviske.


    SVÆRT SLUGBAR GYSER

    At være bange for mørket er altid oplagt stof for en gyserfilm. I "Darkness" aktiveres ondskaben af mørket i et gammelt hus, og så kan det nok være, at der kommer gys på drengen.
     

    Pikant indledning

    Jaume Balaguerós film overbeviser langt fra. Den er pikant i sin indledning, der ligesom resten af filmen arbejder meget med ultrakorte glimt af uhygge - en uhygge vi aldrig får at se for alvor.

    Klimaks udebliver
    Det bliver derfor konsekvent uforløst at sidde model til filmen, når ikke engang et klimaks er under opsejling. Til gengæld giver stort set hele filmen sig ud for at være et klimaks i sin anspændte og fortættede atmosfære - men det er spil for galleriet.
     

    Sort vand ud af hanerne

    Da en familie flytter ind i et gammelt hus, begynder der at ske mærkelige ting. Strømmen går, der kommer sort vand ud af hanerne, mærkelige hviskelyde suser fra under sengene.
     

    Et bizart ritual

    Ved nærmere eftersyn viser det sig, at huset er et gammelt dødscentrum for et bizart ritual, hvor syv børn skulle ofres samtidig, men det syvende slap løs. Nu har de seks resterende dræbte børn hjemsøgt stedet, og det er ikke noget at spøge med..

    Ujævnt og overfladisk
    Skuespillerne består af stort set alle mulige sprogstammers afskygninger, og det præger filmen negativt, da den oven i købet skal forestille at foregå i Spanien. Ujævnt og overfladisk bliver det hele.
     

    Korte glimt af væmmelige virkemidler

    Hvis man skal hæfte sig ved noget positivt er det de korte glimt af væmmelige virkemidler, selvom hårene aldrig rigtig når at rejse sig. Det uhyggelige gamle portrætfoto er filmens største virkemiddel!



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2002, Spanien, USA, Gyser, Børn på film, 98 min.

    Dansk titel: Darkness
    Instr: Jaume Balagueró Prod: Julio Fernández, Brian Yuzna Manus: Jaume Balagueró, Fernando de Felipe Foto: Xavi Giménez Klip: Luis De La Madrid Mus: Carles Cases