Man vs. Wild [1. Season] (tvs) (2006)

    En veltrænet og modig overlever udsætter sig selv for faretruende situationer i verdens ødemarker.


    GENNEM ILD & VAND [1]

    Sammenhængende i denne serie:
    Man vs. Wild [1. Season] (tvs) (2006)
    Man vs. Wild [2. Season] (tvs) (2007)
    Man vs. Wild [3. Season] (tvs) (2008)
    Man vs. Wild [4. Season] (tvs) (2009)
    Man vs. Wild [5. Season] (tvs) (2010)
    Man vs. Wild [6. Season] (tvs) (2011)

    Til alle med en overlever i maven - og små og store naturelskere, eller begge dele, kommer denne Discovery-serie som sendt fra himmelen. Den tidligere jægersoldat i den britiske hær og gudbenådet nysgerrige Bear Grylls tager sin tilskuer med på den ene fascinerende rejse ud i vildmarken efter den anden.

    Store udfordringer
    Og der er ikke to scenarier, der ligner hinanden. Hvert nyt sted på kloden har sine helt specifikke udfordringer - og Bear Grylls tager dem gerne, ikke mindst til ære for sit store publikum og verdensomspændende fanskare.

    Spændende rejser
    I seriens første sæson kommer vi med dybt ind i den costa ricanske regnskov, højt til vejrs i Alaskas bjerge og helt ud i intetheden i Island. For blot at nævne tre af mange spændende rejser, som værten udfordrer sig selv med.
     

    Dumdristigt underholdende

    Det er i sandhed ultimativ overlevelse; i mange henseender dumdristighed. Men den sammenbindende snor er jo netop, at man kan havne i disse situationer alene, og Bear Grylls viser vejen mod sikker grund.

    Nyt perspektiv
    Serien tilfører den eventyrlystne ny glød og sætter den normale hverdagstilskuers liv i tiltrængt perspektiv. Naturen har så meget at byde på, og at være fuldstændig i pagt med den, som Bear Grylls demonstrerer, giver mulighed for at værdsætte livet i langt højere grad. Smukt, stærkt og dybt inspirerende. Stilen er tilpas afdæmpet og det ensomme scenarie former en unik intensitet.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2006, Storbritannien, Dokumentar, Eventyr, 585 min.

    Dansk titel: Ultimativ overlevelse [1. sæson] (tvs)
    Instr: Nicholas White, Stephen Shearman Prod: Stephen Rankin Manus: Hugh Ballantyne Foto: Simon Reay, Elissa Sursara Klip: Mike Denhy, Deborah Williams, Roger Mitchell Mus: Paul Pritchard
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation