Harper (1966)

Sammenhængende film:

Harper (1966)

The Drowning Pool (1975)

Altid seværdige Paul Newman leverer her en skøn og uforudsigelig pragtpræstation i titelrollen som privatdetektiven Lew Harper. Ingen ved, hvor de har ham, og det kan komme ham til gode i en hverdag præget af farefulde opgaver.

Med livet på højkant

Som for eksempel da han han hyres af Lauren Bacalls californiske overklassefrue, Elaine Sampson. Harper skal findes hendes angiveligt kidnappede mand, og penge er ikke noget problem. Snart begynder Harper at grave i sagen, og det bliver bestemt med livet på højkant.

Smittende 60'er-energi

"Harper" besidder en smittende 60'er-energi, hvor underlivet danser konstant (ufrivilligt) "samba" til de nærved uophørlige, tidstypisk jazzede underlægningstoner. Den fede energi ligger i Conrad L. Halls eminente billeder – når ellers udendørsoptagelser overhovedet er et tema... langt det meste af krimien er optaget i helt igennem kedelige kulisser og rekvisitter.

Emmer af fortællelyst

Men udendørs emmer filmen af fortælleslyst. Tag bare de geniale locations, hvor et par af action-højdepunkterne er timet til perfektion og ikke lader mange film noir-forbilleder vige som inspirationskilder.

Newman i hopla

Alle de – hvilket er en halv time i overkanten – 121 minutters spilletid er Paul Newman i hopla, hvad enten det er som den velklædte detektiv i den mest sammenbidt arbejdsomme form eller som afmålt kvindebedårer, der har helt styr på, hvornår han er interesseret i at blive budt på sengegymnastik.

Generelt fjollede typekarakteristikker

Resten af den imponerende stjernebesatte rollebesætning drukner desværre i filmens fjollede og noget overfladiske typekarakteristikker, og generelt er det et problem, at "Harper" tager sig selv så pjattet: Filmoplevelsen havde stået langt mere skarpt som mere rå og alvorlig kriminaldramatik, som det to år senere lykkedes instruktør Jack Smight så flot med No Way to Treat a Lady (1968).