Peters landlov (1963)

    En direktør venter fint besøg, og da et par sømænd på landlov står i hans stue, tror han straks, at det er de vigtige gæster.


    LETKØBT & LETLØBENDE

    Ebbe Langberg debuterede som instruktør, da skuespillerkarrieren og populariteten var på sit absolut højeste. Han slipper fint af sted med "Peters landlov", skønt historien er noget stiv og gammeldags.

    Kvikt afviklet
    Først og fremmest er filmen kvikt afviklet på bare fem kvarter, og hvad der måtte være af fyldstof undervejs (et par ungdommelige dansenumre i kælderen) når ikke at blive en klods om benet. Der lægges endda lækkert ud med vidunderlige on location-optagelser af København, da Peters landlov er en realitet, og den unge sømand og hans kammerater kan gå i land fra MS Thala Dan.

    Ad finurlige veje
    Historien forvikler og forbytter sig omkring direktørfamilien Berg med Poul Reichhardt som patriark. Han venter fint og vigtigt direktørbesøg i privaten, og da Peter og hans venner ad finurlige veje pludselig ringer på, tror Berg selvfølgelig, at det er direktør Schmidt med følge.
     

    Med på spøgen

    Peter & co. går med på spøgen, og det bliver ikke mindre kedeligt, da den rigtige Schmidt endelig dukker op. For nu har rigelige mængder alkohol sørget for, at det såmænd kun bliver vendt til en fordel, og store kontrakter venter forude.

    Letkøbt & letløbende
    "Peters landlov" er nok ligeså letkøbt, som den er letløbende. Men det er ikke et stort problem for Langbergs film, at den savner substans. Iscenesættelsen er præget af en friskhed, der smitter af på skuespillerne og former en veloplagt atmosfære.

    Komprimeret & underholdende
    Det bliver komprimeret og underholdende, og man køber præmissen, når Poul Reichhardt og Ebbe Langberg konkurrerer i hovedstandsarmbøjninger, fordi det ikke opstår alene for farcens skyld men af ren og skær friskhed.

    Smilende "neger"
    Den smilende "neger" Billy er et svært fascinerende element for såvel unge som gamle i historien. Han er den velklædte skibskok, der er med på bytur og pludselig kigger ind ad kældervinduet til familien Bergs søn og hans jazzmusicerende venner.

    Uventet køkkenhjælp
    "Har I hørt - han taler dansk!" udbryder ungdommen, da de har lukket den fremmede ind. Siden skal det vise sig, at han også kan redde Helle Virkner fra en katastrofe i køkkenet, hvor manglen på råvarer indskrænker kreativiteten.

    Spil på rutinerne
    Sjovest på rollelisten er Ove Sprogøe, der er i fin form som direktør Schmidt. Jan Priiskorn-Schmidt er sød som sønnike Thomas, mens Ebbe Langberg og Poul Reichhardt mest spiller på rutinerne.

    Gang i den jazzede musik
    Der er gang i den jazzede musik, og Ib Glindemann leverer friske swingtoner til de unge udøvere i kælderen. Samtidens anmeldere skrev udpræget negativt om filmen: "Unge rytmer og gammelt vrøvl", "Måske for teenagere", "Derfor duer dansk film ikke", "Langbersk langhalm" og "Dansk pausesignal." Men der var også et par mere positive udmeldinger: "Traditionel, men ganske fornøjelig", "En tolver fra Langberg."



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019