Poseidon adventure, The | |
En luksusliner væltes omkuld af en mastodontisk bølge, og passagerne begynder en sej kamp på vej mod den frie luft. | |
| EN ÆGTE KATASTROFEFILM Når først man er kommet et stykke ind i THE POSEIDON ADVENTURE, er det en højst opslugende og underholdende film. Anslaget giver et ualmindelig dårligt indtryk, idet det både virker meget "B-filmsk" og samtidig ikke giver klart udtryk for, hvilken genre filmen tilhører. Er det en katastofefilmsparodi, eller er det en dybt seriøs katastrofefilm? Først en halv time inde i filmen finder man ud af, at det nok er meningen, at filmen er ren spænding, og spændende - det bliver den da i hvert fald også! Med gode skuespillere, flot iscenesættelse og dygtigt teknisk arbejde føler man sig i godt selskab under THE POSEIDON ADVENTURE, og man lærer sig ret hurtigt at se stort på de mange hundrede (sådan føles det) usandsynligheder, der er i manuskriptet. Ombord på det flydende hotel S/S Poseidon er velsagtens et par hundrede mennesker. Nytårsaften, netop som champagnen er hældt indenbords, skyller en enorm flodbølge, forårsaget af et undersøisk jordskælv vest for Kreta, ind over færgen og kæntrer den. Nu ligger den med bunden i vejret, og de fleste folk ombord mener, det er bedst at blive liggende forneden (foroven). Men en gruppe på 10 modige, med skibspræsten (Gene Hackman) i spidsen, kravler via et enormt juletræ op (ned) på dækket over (under). Forgæves forsøger Hackman at overtale flere til at komme med op (ned), og straks efter vælter vandet ind og drukner de mange "dumme". Så går den vilde flugt fra vandet, der er stadigt stigende (faldende), for at finde bådens top (bund), der er det eneste, der stadig rager over vandets overflade... Det er flot lavet med alt dét, der vender på hovedet i færgen. Bemærk især scenen, hvor en dreng står og ser på de mange toiletter og kummer oppe under loftet. Historien udvikler sig fantastisk spændende. Hackman er god i den stressede helterolle, ligesom hans "rival" Ernest Borgnine gør det godt. Der er spænding og fart over feltet, og man vil blive overrasket over den intense og dragende atmosfære. | |
| Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |