Play Misty for me | |
Et uligevægtigt fruentimmer begynder at gå en ung radiovært på nerverne, da hun ikke vil forstå en afvisning. | |
| HALVHJERTET TRHILLER Efter i omkring tyve år at have arbejdet sig opad som skuespiller under mange forskellige instruktører, gode som dårlige, følte Clint Eastwood i 1971, at han havde lyst til at lave sine egne film. Da han læste manuskriptet til PLAY MISTY FOR ME, blev han klar over, at det var en historie, der på alle måder ville egne sig som hans instruktør-debut. Filmen er en klassisk opbygget thriller. Eastwood selv spiller hovedrollen som den berømte disc-jockey Dave Garland, der hver aften præsenterer fem timers musik ledsaget af digte og lidt smalltalk. En hemmelig beundrer ringer hver aften til ham og beder ham spille "Misty". På stambaren møder Dave senere denne kvinde, Evelyn (Jessica Walter), der virker meget tiltalende og som får lokket ham med hjem. Dave vil helst have, at Evelyn bare bliver et engangsknald, men Evelyn vil noget andet. Nu begynder hun at opsøge ham privat og trænger sig i det hele taget ind på livet af ham. Dave gør alt for at virke afvisende, men det fører kun negativt med sig. Evelyn forstår ikke fornuftig snak, hun er mentalt ude af balance, faktisk rablende vanvittig. Samtidig forsøger Dave at genopbygge et gammelt kærlighedsforhold til blondinen Tobie, hvilket til dels umuliggøres af Evelyns sabotage. Snart tager hun mere håndfaste metoder i brug. Hun får lavet en kopi af nøglen til Daves hoveddør, og udstyret med en køkkenkniv er hun parat til gøre det af med både Dave og Tobie. PLAY MISTY FOR ME er en hele vejen igennem banal thriller med alle forudsigelige ingredienser. Desværre er manuskriptet meget svagt, og filmen synes aldrig at fungere optimalt. Forholdet mellem Dave og Evelyn er særpræget men uspændende skildret. Denne utilregnelige kvinde skal spille en meget stor rolle i historien, men i stedet for at virke skræmmende forekommer hun urkomisk i sit overspillede vanvid. Som den tilregnelige kvinde Tobie ses Donna Mills, og hun overspiller nærmest sin totalt rene uskyld. Clint Eastwood selv spiller sin rolle udmærket, men man kan ikke komme udenom, at hans instruktørdebut er en tynd kop the, skønt den har væsentlige kompositoriske kvaliteter. Det er i øvrigt ikke svært at få øje på, hvor manus-forfatterne til FATAL ATTRACTION (1987) har hentet deres inspiration, hvilket de også overfor Clint Eastwood har tilstået og givet ham en øl for. | |
| Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |