I Kina spiser de hunde | |
Efter at have fået skudsmålet "verdens kedeligste mand" af sin kæreste, beslutter en mand, at nu skal der faneme ske noget. | |
| UCHARMERENDE CHARME Hvis ikke det var et udtryk, der var misbrugt, ville man blive fristet til at berømme Lasse Spang Olsens nye film med et "kanon". Andre lidt mindre misbrugte udbrud og ord kan anvendes: Der skal i hvert fald ikke herske tvivl om, at "I Kina Spiser De Hunde" er en fabelagtig original og overraskende anderledes film, der vender op og ned på alle moralitetsbegreber og tager tilskueren med bukserne nede! Der er tale om en lille genistreg af en idé: Bankassistenten Arvid (Dejan Cukic) får nogle grove ord med på vejen af kæresten Hanne (Trine Dyrholm). Han er 'verdens kedeligste mand' og ifølge kæresten 'mindre spændende end visse pollental'. I kølvandet på dette ubehagelige skudsmål bliver Arvid vidne til et bankrøveri, og han bliver dagens helt, da han slår bankrøveren (Peter Gantzler) ned med en kollegas squashketcher. Dagen efter bliver Arvid imidlertid overrumplet i sin lejlighed af bankrøverens kone (Line Kruse), der hævder at han nu har ødelagt deres liv, fordi pengene fra røveriet skulle bruges til at finansiere en kunstig befrugtning. Arvid føler, at han har ødelagt parrets liv og vil gerne gøre det godt igen. Han kontakter sin kriminelle bror Harald (Kim Bodnia), der også leder en restaurant. Arvid vil røve en bank for at kunne give bankrøverens kone nogle nye penge i erstatning. Røveriet er en storstilet og usandsynlig plan, der naturligvis ender grueligt galt og langt mere voldeligt, end Arvid havde forestillet sig. Herefter begynder en ond cirkel af voldelige og mislykkede aktioner i Arvids stræben efter at gøre skaden god igen. Broderen Harald er med sin kriminelle baggrund alle tiders hjælp, mens de to kokke Peter (Tomas Villum Jensen) og Martin (Nikolaj Lie Kaas) optræder lidt mindre rutineret i det kriminelle. Inden længe er Arvid havnet i en suppedas, der i særklasse er styg. Nu er der ingen vej tilbage, skaden er sket. Og for hvert skridt gruppen tager, bliver situationen grumt værre. Det geniale ved "I Kina Spise De Hunde" er, at man morer sig over volden, fordi historien skaber denne omvendte verden. Filmens morale er, at der ikke er noget, der er rigtigt, og ikke er noget, der er forkert. Man bestemmer selv. Det er til dette man skal knytte den noget suspekte titel. Samvittighed. Skuespillet er et bombardement af inspiration. Bedst er Kim Bodnia som finurlig psykopat, men alle andre hovedrolleindehavere halter ikke langt efter. Det er skønt og befriende at opleve en så gennemtænkt anderledes dansk film, der virkelig formår at forføre tilskueren med sit veloplagte ironiske syn på volden. Selv sarte tanter må bøje sig for filmens ucharmerende charme og grine med over de bizarre. Teknisk befinder filmen sig på et pænt højt niveau. Stuntscenerne er tydeligvis stykket sammen af en af landets mest rutinerede stuntmen, nemlig instruktøren Lasse Spang Olsen i egen høje person. Til de håndholdt-fjendske er der godt nyt. "I Kina Spiser De Hunde" er forholdsvis horisontalt filmet og stadig varieret og 'moderne' nok til at tilfredsstille den kritiske. Filmens sidste ti minutter kunne man godt have været foruden, men det er alligevel en meget sjov idé… | |
| Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |