Dangerous liaisons | |
Besat af tanken om at forføre så mange kvinder som muligt kaster en mand sig ud i erotikkens kunst med glubende opfindsom appetit. | |
| PSYKOLOGISK OVERTAG Ikke mindre end fem af de bedst betalte Hollywood-skuespillere medvirker i Stephen Frears' historiske forførelsesdrama "Dangerous Liaisons" - en blandt flere filmatiseringer af Choderlos de Laclos' "Les liaisons dangereuses". Første gang filmatiseret 1960 af franskmanden Roger Vadim og siden også af Milos Forman med filmen Valmont (1989). Elsker at manipulere Marquise de Merteuil elsker at manipulere med andres tilværelser, og med hjælp fra en ligesindet, Vicomte de Valmont får hun skovlen under de fleste. Seksuelle fristelser Det hele drejer sig først og fremmest om, hvorvidt Valmont formår at forføre de mindst tilnærmelige kvinder. Merteuil tilbyder Valmont, at hvis han tager den unge 16-årige Cecile de Volanges mødom, vil Merteuil bagefter selv stille sig til "rådighed". Mødommen tages Valmont synes imidlertid, at der er mere udfordring i at forføre Madame de Torvel, en gift kvinde med høj moral. Mens han langsomt varmer hende op, får han også lige taget Ceciles mødom og gør nu krav på Merteuil. Det psykologiske overtag Filmen beskriver en enkelt mands psykologiske overtag over flere kvinder. Han kan med lethed forføre dem alle tre, fordi han med sin seksuelle kunnen og udstråling til sidst får dem til at give efter for deres moral. Smuk fotografering Der spilles meget på det seksuelle. De fleste menneskelige bevægelser er "frække", for det meste står mand og kvinde og æder hinanden med øjnene. Philippe Rousselots fotografering er meget sensuel og kærtegnende; rolig og stabil. Udvandet Til at begynde med er den megen forføren frem og tilbage ganske underholdende, men efterhånden som filmen skrider frem, bliver det mere og mere udvandet. Ganske vist spidser tingene til, og det hele ender gruelig galt, men det er svært at leve sig ind i. Pragtfuldt teknisk arbejde Heldigvis kompenserer pragtfuldt teknisk arbejde for den uheldige tendens. Filmen fik syv Oscarnomineringer og vandt de tre: Bedste manuskript, bedste scenografi og bedste kostumer. Skuespillet er gudskelov også glimrende. Bedst er Glenn Close. | |
| Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2012 | |
| Udskriftsvenlig udgave |