Spaceballs (1987)

    Præsidenten for en planet med luftmangel planlægger at stjæle luft fra naboplaneten.


    PÅ FLUGT I RUMMET

    Veloplagt science fiction-parodi af og med genrespecialisten Mel Brooks. Han har rundet et bredt udvalg af filmgenrer, og da turen i 1987 kom til science fiction, blev det den voldsomt berømte Star Wars-trilogi, der kom under instruktørens skarpe og nådesløse behandling.
     

    Luft-tyveri planlægges

    Mel Brooks spiller selv en præsident, der hersker over en planet med voldsom iltmangel. Derfor påtænker han at stjæle luft fra naboplaneten, Druidia. Hér er planetens prinsesse, Vespa, netop ved at gifte sig med den yderst utiltalende prins Valium.

    På flugt i rummet
    Men i sidste øjeblik forsvinder hun ud i rummet i sit nye Mercedes-luftskib (udstyret med månetag!). Hun bliver dog snart konfronteret med et af universets største rumskibe, der ejes af den føromtalte præsident. De vil tage prinsessen til fange. Men heldigvis opdager en forbipasserende kombi-bil dette, og prinsessen reddes i sidste øjeblik.
     

    Nødlanding på ørkenplanet

    I kombibilen sidder Barf the Mawg - half man, half dog, og hans kompagnon, Lone Starr. Nu, hvor den selvhøjtidelige prinsesse er kommet om bord, opstår der store vanskeligheder, og kombibilen må nødlande på en ørkenplanet. Her møder de helten og den vise mand Yoghurt, der fortæller dem, hvad de skal gøre for at redde prinsessens planet. Og således kan de vel leve lykkeligt til deres dages ende?

    Vidunderlig selvironi
    Det mest morsomme ved "Spaceballs" er den vidunderlige selvironi, der hersker hele filmen igennem. Men ellers er det en fordel at have set nogle af de kendte science fiction-film, der parodieres, i særlig grad Star Wars (1977). Har man det, vil man få meget ekstra sjov ud af hele tiden at opdage finesser og detaljer, der direkte eller indirekte kopierer de "alvorlige" film.

    Vellykkede parodier
    Mel Brooks og hans kompagnoner morer sig tydeligvis selv over projektet, og somme tider kan deres plathed godt blive en kende for tåbelig og forudsigelig, men alt i alt er "Spaceballs" et vellykket stykke parodi med godt skuespil og et højt, gennemarbejdet teknisk niveau.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024