Marathon Man (1976)
En ivrig maratonløber får benene på nakken, da en tidligere nazilæge pludselig mistænker ham for at vide for meget.
NAZISTEN & LØBEREN
Der bliver løbet stærkt på de korte ben, når Dustin Hoffmans hovedrollekarakter, Babe, havner i en alvorlig knibe med rødder ind i hjertet af fortidens ondskab.
En ivrig løber
Babe er en ivrig løber og opfattes i nabolaget som lidt af en freak, men en dag er kærligheden sikret, da han møder den spændende Elsa med tysk accent.
Nazitandlæge på spil
Det skal dog snart vise sig, at Elsa blot er ondskabens mellemkvinde. Snart er Babe fanget i "Den hvide engels" spind. Nazi(tand)lægen fra Auschwitz er på spil og tror fejlagtigt, at lille Babe er en stor spiller i koblinger mellem for- og nutid.
Kreativ fortælleslyst
"Marathon Man" er til at begynde med en virkelig flot 70’er-film med en kreativ fortællelyst, der har æstetikken i fokus. Her forføres man af de mange pudsige indfald i både fortællestil og historie.
Vital i en times tid
Denne vitalitet holder i en times tid. Det er her omkring, at vi har stiftet bekendtskab med "Den hvide engel" - nazitandlægen der er kommet til USA for at hente sine stjålne diamanter i sin bankboks.
Perfekt ondskabs-dossering
Mødet med Szell, som han hedder, er i Laurence Oliviers portræt alt andet et kedeligt. Olivier doserer ondskaben perfekt, så den ikke tager overhånd - og tandlægetorturscenen er underfundigt klamsvedt.
Overdrivelser i kø
Men filmen forfalder snart til en uklædeligt klichémættet stil, hvor overdrivelserne står i kø. Helt ude af sync med resten af filmens kunstneriske og narrativt fortættede ånd.
Brandærgerligt
Det er ærlig talt brandærgerligt efter alle de gode indledende takter, hvor også storbyportrættet var troværdigt i alle de mange vinklinger på hverdagslivet.
Grebet mistes
Man kunne have ønsket sig en langt mere kvik formidling af fortidens ondskab, der møder nutidens hverdagsliv, men efterhånden mister filmen grebet om sin egen intelligente opbygning.
Fortjent prisvinder
William Goldman skrev manuskriptet baseret på egen roman og blev Golden Globe-nomineret for indsatsen. Laurence Olivier vandt fortjent en Golden Globe for sin birollepræstation og var desuden Oscar-nomineret i samme kategori.
Tendens til overstyring
Dustin Hoffmans løbesvedte Babe har fine øjeblikke, mens livet endnu er normalt. Men har får ligesom de fleste andre spillere end tendens til overstyring, i takt med at filmen bliver for meget af det gode.
Tidstypisk musik
Michael Smalls 70’er-typiske musik har en vis kant og står stærkest, når den doseres let - hvilket ikke lykkes til fulde.
Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1976, USA, Thriller, Krimi, Biografi, 125 min.
Dansk titel: Marathonmanden- Dustin Hoffman (Babe)
- Laurence Olivier (Szell)
- Roy Scheider (Doc)
- William Devane (Janeway)
- Marthe Keller (Elsa)
- Fritz Weaver (Prof. Biesenthal)
- Richard Bright (Karl)
- Allen Joseph (Babe's Father)
- Treat Williams (Central Park Jogger)
- Jacques Marin (LeClerc)
- Alma Beltran (Laundress)
- Monty O'Grady (Agent)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Olivier)
- GG - Bedste birolleskuespiller (Olivier)
- GG-N - Bedste instruktør
- GG-N - Bedste film
- GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Keller)
- GG-N - Bedste manuskript