3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Witches of Eastwick, The
En mand kommer op imod flere kvinders skumle heksekunster.
OVERDREVNE HEKSEKUNSTER
Skønt Jack Nicholson er veloplagt, er "The Witches of Eastwick" alligevel en meget ujævn og halvhjertet fantasikomedie med små afsnit af malplacerede gys.

Tre store stjernenavne i samme film blev måske alligevel for stor en mundfuld for instruktøren George Miller: Susan Sarandon, Michelle Pfeiffer og Jack Nicholson.

Poppet & proppet
Man føler, der bliver lagt for meget vægt på skuespillernes popularitet, og resultatet bliver lidt kunstig filmoplevelse. Og selvom både de tre nævnte stjerner, og såmænd også Cher, er helt okay i deres roller, virker historien alligevel lidt for over-poppet- og proppet.

Der er ingen i den lille by Eastwick, der kan huske hans navn. Men alle er de betaget af ham. Kvinderne bliver liderlige bare af at se på ham uden rigtigt at kunne forklare hvorfor.

En forførerisk fremmed
Hans navn er Daryl Van Horne, og han har købt et stort gods i udkanten af byen. Samtidig keder tre veninder sig. De vil have, der skal ske noget - og så dukker Daryl jo op!

Kvinder på stribe
Én for én bliver de forført af ham, og hver og én tror de, at de er den eneste, han holder af. Men han vil bare have mere, og efterhånden accepterer de tre kvinder så småt, at han har dem alle tre som elskerinder.

Men snakken går i byen, og det skal vise sig at blive katastrofalt for de tre. Nu er de nødt til at fryse Daryl ude, hvis de vil kunne blive boende i Eastwick. Men han gør bare brug af sin enorme magt og trolddom for at få elskerinderne tilbage.

Det lykkes udmærket, men nu vil kvinderne have hævn, og de benytter sig af Daryls egne beskidte tricks for at få ham ryddet af vejen.

Papirtynd historie
Der er alt for langt mellem morsomhederne. I stedet bruges der alt for meget tid på ingenting. Historien er simpelthen papirtynd. Trods Jack Nicholsons mange festlige fremstillinger af Daryl van Horne og filmens stedvis meget farverige billeder, er det svært for tilskueren helt at blive opslugt.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Witches of Eastwick, The

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
1987, USA, Fantasi, 113 min
Dansk titel: Heksene fra Eastwick
Instr: George Miller Prod: Neil Canton, Peter Guber, Jon Peters  Manus: Michael Cristofer  Foto: Vilmos Zsigmond  Klip: Richard Francis-Bruce, Hubert C. de la Bouillerie  Mus: John Williams  
Medvirkende:
Jack Nicholson (Daryl Van Horne)
Susan Sarandon (Jane Spofford)
Michelle Pfeiffer (Sukie Ridgemont)
Cher (Alexandra Medford)
Veronica Cartwright (Felicia Alden)
Richard Jenkins (Clyde Alden)
Priser:
AAN, Bedste Lyd
AAN, Bedste Musik
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.