Wall Street (1987)

Sammenhængende film:
Wall Street (1987)
Wall Street: Money Never Sleeps (2010)

Der hives lidt efter vejret i mødet med en film som "Wall Street", der sætter fokus på karrieremanden. Hårdt arbejde døgnet rundt for at nå så langt som muligt og tjene styrtende med penge.
 

Hyldest til karrieremanden...?

Det er også indtil et langt stykke ind i denne Oliver Stone-film tilskuerens indtryk, at historien er en hyldest til den amerikanske karrieremand. Men filmen fortæller alligevel en noget anden historie.

Engagerende tempo
Spændingen stiger i et dejligt engagerende tempo til omkring midtvejs i filmen. Her begynder niveauet omvendt skuffende at dale igen, idet der lægges mere vægt på kedelige dele af historien.
 

Et møde med idolet

Charlie Sheen spiller udmærket i hovedrollen som den unge, ambitiøse aktiesælger Bud Fox. Hans største drøm er at komme i kontakt med kongen indenfor børsspekulation Gordon Gekko (Michael Douglas), og hans stædighed fører da også snart til et møde med idolet.

En plads i toppen
Bud har nogle fiduser, der vækker Gekkos opmærksomhed, og inden længe har Bud fået en plads i Gekkos team. Bud bliver hurtigt rig og får eget kontor. Og han får ovenikøbet "råd" til at pleje omgang med en billedskøn blondine.
 

På godt og ondt

Alt dette kan han takke Gordon Gekko for, og Bud kommer til at spille en større og større rolle i Gekkos spil. På godt og ondt, for da Bud får bragt sin fars flyselskab ind i spekulationerne, udvikler det sig til en familiær krise...

Fyldt med finurligheder

"Wall Street" henter fortrinsvis sin inspiration i Oliver Stone og Stanley Weisers manuskript, der er fyldt med finurligheder, der konstant giver historien variation.

Fine dialoger
Den gode historie kommer også til udtryk i de mange spidsfindige dialoger, som især Michael Douglas mestrer at plapre af sig. Han modtog både en Oscar og en Golden Globe for sin rolle, måske en kende i overkanten i en præstation, der faktisk mest af alt tangerer kedelig rutine.