3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Under Siege
Ombord på et stort skib skaber en gruppe terrorister uro, men skibets kok viser sig at slå godt fra sig.
KLICHÉFYLDT - EFFEKTFULD

Sammenhængende film:
Under Siege (1992)
Under Siege 2: Dark Territory (1995)

Underholdende actionthriller med den middeltalentfulde skuespiller, Steven Seagal i hovedrollen. Efter tyve drøngode indledningsminutter overtager den noget mere klichéfyldte og usandsynlige action og trækker filmen mere og mere ned i intethedsdyndet. Men man lader sig alligevel uden større protester rive med, for det er dygtigt lavet action.

Kok med rygrad
Casey Ryback er kok på et stort amerikansk militærfartøj, der sejler rundt på verdenshavene. Han er ikke særlig gode venner med skibets næstkommanderende, Krill, og efter et mindre sammenstød, hvor Krill har sendt en snotklat i Rybacks suppe, ender Ryback låst inde i kølerummet.

En planlagt kapring
Det viser sig, at Krill har planlagt at kapre fartøjet. Da kaptajnen har fødselsdag, lader Krill som om, der skal være surprise party, men i virkeligheden indeholder helikopteren et helt hold skydegale terrorister, som ret hurtigt får dræbt, hvad der kan kravle og gå af indflydelsesrige besætningsmedlemmer.

Ferm med en køkkenkniv
Krills kompagnon, William Strannix, vil ødelægge det halve Amerika ved at sende skibets mange missiler af sted. Med sig om bord har Strannix nøgenmodellen Jordan Tate. Det var meningen, hun skulle strippe for kaptajnen, men i stedet bliver hun ufrivilligt kokkens medhjælp, da han omsider er sluppet ud af kølerummet og har taget hårdhændet affære med sin køkkenkniv.

Casey Ryback er nemlig ikke bare kok. Det viser sig, at han har en fortid som jægersoldat, og det er nu op til ham og hans storbrystede medhjælp at ødelægge Krills og Strannix' planer.

Konstant højt tempo
Tempoet holdes højt hele tiden, og modsat så mange andre actionfilm er det lykkedes manuskriptforfatterne at indskyde et par rigtig humoristiske bemærkninger.

Ikke noget med malplacerede vitser i pressede situationer. Læg fx mærke til Krills svar på spørgsmålet om, hvor han har fået sit enorme blodige sår på kinden fra. "Jeg skar mig under barberingen", svarer han. Det er da tilpas opfindsomt?

Lovligt patriotisk
Til gengæld bliver man forfærdelig træt af al den amerikaniserende krydsklipning mellem de patriotiske militærfolk på landjorden og de skumle skurke på båden. Det er virkelig plat og i længden intetsigende. Tommy Lee Jones er i perioder ganske god som hippie-skurk. Filmens slutning er indiskutabelt storslem.
Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Under Siege

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1992, USA, Action, 98 min
Dansk titel: Kapring på åbent hav
Instr: Andrew Davis Prod: Steven Reuther, Arnon Milchan, Steven Seagal  Manus: .: J.F. Lawton, John Mason, Michael Rae  Foto: Frank Tidy  Klip: Robert A. Ferretti, Dennis Virkler, Don Brochu, Dov Hoenig  Mus: Gary Chang  
Medvirkende:
Steven Seagal (Casey Ryback)
Tommy Lee Jones (William Strannix)
Gary Busey (Commander Krill)
Erika Eleniak (Jordan Tate)
Colm Meaney (Daumer)
Priser:
AAN, Bedste Lydeffekts Klipning
AAN, Bedste Lyd
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.