3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Swing Shift
Hvad kærligheden kan afstedkomme af vanskeligheder, opdager en flittig husfrue, da hendes mand kæmper i krigen og hun fristes af en brunøjet charmør.
UTRO- OG ÆGTESKABET
Goldie Hawn spiller den dominerende hovedrolle som kvinden Kay i denne bittersøde kærlighedserklæring til ægteskabet i dets mest amerikanske afskygning.

Da hendes mand, Jack, beslutter sig for at kæmpe i flåden under Anden Verdenskrig, lades Kay alene. Der går dog ikke længe, inden hun finder et krævende og opslugende arbejde på en flyfabrik.

Svejsende kvinder
Her kan hun sammen med et hav af andre kvinder svejse, bolte og nitte. Men død og kritte: Der går også et par mænd rundt på fabrikken, heriblandt den hjertefejlsbelemrende Lucky. Navnet Lucky har han efter sigende fået grundet sit enestående held blandt kvinder. Kay er dog ikke umiddelbart så nem at få i kanen. Hun skal lige glemme sin mand først..

Kvindeligt modspil får Kay fra veninden og kollegaen, Hazel, der også er ladt alene og lærer Kay en mere fri livsstil.

Forudsigeligt & sukret
"Swing Shift" har sine charmerende øjeblikke men opnår aldrig regulær robust status. Den vedbliver at beskæftige sig med ægteskabets bindinger og kærlighedens magt på et forudsigeligt og sukret plan. Bedste indslag er de mange kvinders arbejdsomhed på flyfabrikken.

Goldie Hawn har svært ved at ryste sit komedieimage af sig men gør flere ihærdige forsøg på ikke at virke dum og naiv. Kurt Russell udgør filmens svageste led med en noget vag forførerisk indsats.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Swing Shift

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1984, USA, Drama, 96 min
Dansk titel: Græsenker
Instr: Jonathan Demme Prod: Jerry Bick  Manus: Nancy Dowd, Robert Towne  Foto: Tak Fujimoto  Klip: Craig McKay  Mus: Patrick Williams  
Medvirkende:
Goldie Hawn (Kay)
Kurt Russell (Lucky)
Christine Lahti (Hazel)
Fred Ward (Biscuits)
Ed Harris (Jack)
Holly Hunter (Jeannie)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.