3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Stars Fell on Henrietta, The
En mærkelig mand påstår, at han kan finde olie på en bondes mark, og i svære krisetider vækker det naturligvis stor interesse.
DRØMMEN OM OLIE
"The Stars Fell on Henrietta": Det lyder umiddelbart "når du ser et stjerneskud"-agtigt, som om filmen supper i amerikansk selvhævdelse og vammel romantik. Men heldigvis er filmen ikke ligeså tvivlsom som titlen.

Vi befinder os i den store depressionsperiode, 1930'ernes USA, hvor hver landmand må kæmpe en sej kamp for at tjene til dagen og vejen.

En mystisk herre
Sådan er hverdagen også for farmeren, Don Day, og hans kone, Cora. En dag kommer en noget mystisk ældre herre, Mr. Cox, forbi. Han påstår, at han kan mærke, hvor der findes olie, og at han er villig til at indgå en økonomisk aftale med Don.

Til at begynde med afslår Don manden, og herefter følger vi både Don og hans familie (der snart bryder sammen, både økonomisk og romantisk) - og Mr. Cox, der rejser rundt i Texas i et desperat forsøg på at få skrabet penge sammen til sit olieprojekt.

Skæbnen vil, at Mr. Cox efter at have skaffet sig nogle penge vender tilbage til Days farm og smækker en kæmpe olieboring op ude på marken. Hvad slutningen indeholder skal vi lade være usagt, men den er afgjort filmens mest skuffende og vamle indslag.

En pudsig herre
Robert Duvall spiller fint den lidt pudsige Mr. Cox og får pænt modspil af Aidan Quinn og birolleindehaver Brian Dennehy (som fyren med penge). Filmen giver en billedligt meget udtryksfuld og mindeværdig karakteristik af 1930'erne. I det hele taget er der ikke en finger at sætte på det tekniske arbejde.

"The Stars Fell on Henrietta" er produceret af Clint Eastwood, og han kan ikke undgå også at få nogen indflydelse på instruktionen, hvilket måske er medvirkende til filmens upåklageligt glidende og smertefri rytme.
Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Stars Fell on Henrietta, The

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1995, USA, Drama, 110 min
Dansk titel: Stars Fell on Henrietta, The
Instr: James Keach Prod: Clint Eastwood, David Waldes  Manus: Philip Railsback  Foto: Bruce Surtees  Klip: Joel Cox  Mus: David Benoit  
Medvirkende:
Robert Duvall (Mr. Cox)
Aidan Quinn (Don Day)
Frances Fisher (Cora Day)
Brian Dennehy (Big Dave)
Lexi Randall (Beatrice Day)
Francesca Ruth Eastwood (Mary Day)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.