3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Basketball Diaries, The
En teenage-basketballspiller tager stoffer og kommer i kontakt med voksenlivets talrige problemer.
FLOT DICAPRIO-SPIL
Det er det fine skuespil, der er fremdriften i denne film. Vi ser i Leonardo DiCaprios skuespil noget helt særligt. Han formår at vride og vende sig i abstinenser på en så troværdig og skræmmende måde, at man selv får sved på panden.

Talent for spillet
Og det er i det bredere perspektiv dejligt at kunne konstatere, at han faktisk havde et talent for skuespil, mens han endnu ikke var stjerne.

Stærkt spillet stofhelvede
Bryan Goluboffs manuskript baseret på Jim Carrolls selvbiografiske roman, skrevet efter dagbøger i en tid, hvor Carroll var på stoffer, byder i bund og grund ikke på så forfærdeligt meget nyt. Det er ikke til at vide, om Jim Carrolls roman er ligeså konturløs som Golubofs manuskript. Men konturløs eller ej, det er det velinstruerede og stærkt spillede stofhelvede, der bærer filmen.

Jim Carroll er en af de bedre stillede New York City-drenge. Med en plads på den katolske skole med tilhørende uniform skulle man mene, Jim var sikret mod storbyens slum.

Dårligt selskab
Men hans sammenhold med en gruppe jævnaldrende drenge fra skolens basketballhold leder uheldigvis Jim ind i et eskalerende stofmisbrug.

New Yorks kanylehelvede
Hans ellers så lovende basketballtalent ødelægges, og han ødelægger selvfølgelig også sin egen psyke og fysik. Meget levende følger vi Jim på hans sikre vej mod total elendighed i New Yorks kanylehelvede af en undergrund.

Ud i tovene
Et dødsfald i vennekredsen trækker Jim endnu længere ud i tovene, og selvom han på et tidspunkt gennemfører en ufrivillig "kold tyrker", havner han alligevel straks i fornyet misbrug.

Ingen overraskelser
Som handlingsreferatet muligvis giver udtryk for, er det ikke de helt store overraskelser, manuskriptet byder på. Men der er visse tekniske styrker og raffinementer, der er med til at hæve niveauet. Bemærk for eksempel scenen, da drengene i bar overkrop spiller basketball i styrtende regnvejr.

Jesus-symbolik
På et tidspunkt hænger Jim sig op i armene i basketkurven, hvor han i lynenes skær vrider sin krop og sit ansigt i vilde grimasser: En tydelig Jesus-symbolik i denne scene?

Ingen sportsfilm
Folk der er forelsket i sportsfilm skal ikke lade sig narre af filmens titel. Selvom basketballen udgør en fin kontrast til alvorsstunder i perioder, drejer filmen sig faktisk slet ikke om sport.
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Basketball Diaries, The

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1995, USA, Drama, 98 min
Dansk titel: Streets of New York - The basketball diaries
Instr: Scott Kalvert Prod: Liz Heller, John Bard Manulis  Manus: Bryan Goluboff  Baseret på: selvbiografi af Jim Carroll  Foto: David Phillips  Klip: Dana Gongdon  Mus: Graeme Revell  
Medvirkende:
Leonardo DiCaprio (Jim Carroll)
James Madio (Pedro)
Mark Wahlberg (Mickey)
Patrick McGaw (Neutron)
Roy Cooper (Father McNolty)
Bruno Kirby (Swifty)
Josh Mostel (Counterman)
Juliette Lewis (Diane Moody)
Ernie Hudson (Reggie)
Michael Rapaport (Bald Punk)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.