3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Prelude to a Kiss
Et kys fra en gammel mand vender på mystisk vis op og ned på et ungt pars lykkelige tilværelse.
SVÆRT AT SLUGE
En fin åbning skruer forventningerne i vejret, og alt peger på, at "Prelude to a Kiss" er en ganske hyggelig og uskadelig romantisk amerikansk komedie. Mand møder kvinde, kærlighed ved første blik, stort bryllup, bryllupsrejse til Jamaica.

Filmen skifter sjæl
Nej, vent lige et øjeblik! For nu begynder der at ske mærkelige ting med filmen. Den kammer over og er slet ikke sig selv længere. Den har skiftet "sjæl" med en anden langt mere kompliceret og usandsynlig film, svær at sluge og umulig at tro på.

Romantiske kys
Netop samme mønster kan man finde i handlingen. Det gifte par, Peter og Rita, er netop i færd med deres store bryllup, da en mystisk gammel mand dukker op og insisterer på at kysse bruden. Rita synes opslugt af dette kys, skyerne trækker i hast ind over det romantiske udendørs bryllup. Noget skete under dette kys.

På den efterfølgende bryllupsrejse er Rita slet ikke sig selv, og Peter kan kun se uforstående og frustreret til, mens forelskelsen forsvinder bag mørke skyer.

Hjemme igen pakker Rita sit grej og flytter hjem til sine forældre. Nu er det op til Peter at løse den mystiske gåde, hvori den gamle mand med bryllupskysset spiller en stor rolle.

Glimrende takter i begyndelsen
Både Alec Baldwin og Meg Ryan viser i filmens begyndelse glimrende takter - de folder sig ud i al deres respektive charme. Men da filmen kammer over, ødelægges alt det gode, som de to glimrende skuespillere havde bygget op. Tilskueren var blevet overbevist om, at de to virkelig var rigtig forelsket, spillet var levende og ægte.

I mindre biroller ses blandt andre Kathy Bates som ganske almindelig kvinde, mens Ned Beatty i glimt folder sig ud til den helt store guldmedalje.
Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Prelude to a Kiss

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
1992, USA, Romantik, 95 min
Dansk titel: Farlige kys
Instr: Norman René Prod: Michael Gruskoff, Michael I. Levy  Manus: Craig Lucas  Foto: Stefan Czapsky  Klip: Stephen A. Rotter  Mus: Howard Shore  
Medvirkende:
Alec Baldwin (Peter Hoskins)
Meg Ryan (Rita Boyle)
Kathy Bates (Leah Blier)
Patty Duke (Mrs. Boyle)
Ned Beatty (Dr. Boyle)
Stanley Tucci (Taylor)
Debra Monk (Aunt Dorothy)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.