3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Platoon
Vietnam-krigens psykiske virkning på unge amerikanske soldater skildres stærkt og ubarmhjertigt.
REALISTISK VIETNAM-SKILDRING
Instruktør Oliver Stone rammer her meget præcist den psykiske tortur, som soldaterne oplevede under Vietnam-krigen. Filmen følger en gruppe amerikanske soldater, der alle tager situationen på hver deres måde.

Dræbermaskiner
Nogle vil bare i gang med at dræbe, mens andre åbenlyst afskyer krigen. Samtidig kan dette psykiske pres have en negativ virkning på soldaterne, således at dem, der måske var mere bløde nu bliver hårde og koldblodige.

Psykologisk terror
"Platoon" er primært en psykologisk krigsfilm og ingen hårdkogt effektfilm. Oliver Stone viser dygtig personinstruktion; alle skuespillerne udstråler høj grad af indlevelse. Som det gennemgående musikalske tema har man valgt Samuel Barbers smukt sørgelige "Adagio for Strings, op 11", dog i denne blodige filmiske sammenhæng ikke det bedste match.

Det meste af filmens første time foregår i næsten total mørke, og det kan være svært helt at følge med. Senere kommer lyset dog tilbage, og handlingen bliver følgelig mere intens og farverig.

Indbyrdes nervekrig
"Platoon" omhandler ligeså meget soldaternes indbyrdes nervekrig som selve krigens klamme kolde død. Det er ikke en decideret uhyggelig filmoplevelse - skildringen koncentrerer sig klogt om en række mænds skræk for og reaktioner på det umenneskelige - dødsinfernoet.

Hvad man til gengæld kan kalde uhyggeligt, er når soldaterne går amok og ikke længere kan kontrollere deres frustrationer, hvilket resulterer i brutale mord.

Vellykket Vietnam-film
Det er ikke helt let at lave en vellykket vietnamfilm, men Oliver Stone har opskriften. Mange andre film om krigen omhandler i meget høj grad veteranernes psykiske kvaler hjemme i USA flere år efter krigen, og det bliver som regel både vammelt og utroværdigt.
Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Platoon

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
1986, USA, Krig, 111 min
Dansk titel: Platoon
Instr: Oliver Stone Prod: Arnold Kopelson  Manus: Oliver Stone  Foto: Robert Richardson  Klip: Claire Simpson  Mus: Samuel Barber  
Medvirkende:
Tom Berenger (Sgt. Barnes)
Charlie Sheen (Chris)
Willem Dafoe (Sgt. Elias)
Forest Whitaker (Big Harold)
Francesco Quinn (Rhah)
Priser:
AA, Bedste lyd
AA, Bedste klipning
AA, Bedste instruktør
AA, Bedste film
AAN, Bedste fotografering
AAN, Bedste manuskript
AAN, Bedste skuespiller (Dafoe)
AAN, Bedste skuespiller (Berenger)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.