3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

People vs. Larry Flynt
Amerika er ved at gå ud af sit gode skind, da en borger spinder guld på sin "hæmningsløse" pornografi.
PORNOGRAFIEN OG FORDOMMENE
Mesterinstruktøren Milos Formans rent ud sagt bund-amerikanske billede af, hvad der er retfærdigt og hvad der ikke er, kommer til sin ret takket være en veludviklet selvironi.

Et blad med nøgne damer
Woody Harrelson spiller natklubejeren Larry Flynt, der en dag får en god idé. Hvorfor ikke udgive et magasin fyldt med fotografier af helt nøgne damer? Det kunne da blive en sikker sællert. Og ganske rigtigt: inden længe er bladet "Hustler" bestseller hos amerikanerne.

Men der er selvfølgelig en hage ved pornoglæden. Mange amerikanere føler sig meget stødt af Larry Flynts frisindede billeder, og inden længe bliver Larry anholdt og trukket i retten.

Retssagerne bliver ikke bare en personlig kamp for frihed for Larry Flynt, men også en ihærdig kamp for hele nationens ytrings- og pressefrihed.

Anmassende & barnagtig
Larry Flynt giver sig ikke, og (åndeligt) hjulpet på vej af sin sexede model-kone Althea lykkes det ham at gennemtrumfe en række idéer om ytringsfrihed. Larry Flynt er ikke typen, der giver op, men nogle af hans metoder i retten er så anmassende og barnagtige, at selv hans unge advokat, Isaacman, er ved at blive vanvittig.

Skæres ud i pap
Selvfølgelig skal det skæres ud i pap, at alle modstanderne af pornografien er bundforstokkede og religiøse, og det udgør en nævneværdig underholdningsværdi at lade disse typer.

Interessant karakteristik
Den største underholdningsværdi finder vi dog i hele spillet omkring magasinet "Hustler" - Woody Harrelson leverer en herlig karakteristik af den skrupelløse Larry Flynt - i særlig grad efter lammelsen. Courtney Loves karakteristik af Althea er stærk i en krævende rolle.

Selvom retssalsscenerne i denne film er humoristiske er der stadig for mange af dem.
Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
People vs. Larry Flynt

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1996, USA, Biografi, 124 min
Dansk titel: Folket mod Larry Flynt
Instr: Milos Forman Prod: Oliver Stone, Janet Yang, Michael Hausman  Manus: Scott Alexander, Larry Karaszewski  Foto: Phillippe Rousselot  Klip: Christopher Tellefsen  Mus: Thomas Newman  
Medvirkende:
Woody Harrelson (Larry Flynt)
Coutney Love (Althea Leasure)
Edward Norton (Isaacman)
Brett Harrelson (Jimmy Flynt)
Miles Chapin (Miles)
Priser:
AAN, Bedste instruktør
AAN, Bedste skuespiller (W. Harrelson)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.