3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Pelican Brief, The
En advokatstuderende efterforsker et par mystiske mord og kommer hurtigt selv i farezonen.
GENNEMSKUELIGT
Gennemskueligt opbygget Hollywood-thriller. Intet nyt under solen, værsgo og glo. Hollywood burde overveje, om ikke alle disse filmatiseringer af John Grishams romaner skulle rationaliseres lidt.

Grisham-filmastisering - igen
Ærlig talt, en historie som "The Pelican Brief" har vi set mange gange før, og blot fordi forfatter Grisham har skrevet en roman, så behøver Hollywood altså ikke pligtskyldigt at filmatisere den.

I perioder underholdende
Underholdende er filmen dog, i perioder. Filmen drejer sig om den advokatstuderende Darby Shaw, der af egen interesse efterforsker et par mord på topplacerede mænd i USA.

Hun fremsætter sin helt egen teori, kaldet Pelikan-notatet. En teori, der viser sig at være mere end almindeligt god, og som alle bagmænd og formænd og præsidenten (og dén slags) på bekostning af ellevehundredehvidkål uskyldige mennesker absolut må have fingre i, før den i værste fald bliver offentliggjort.

På et hængende hår
Darby Shaw kommer naturligvis selv i vanskeligheder, da hun flere gange trues på livet, og hun søger hjælp hos den super-effektive journalist Gray Grantham. Han kan hjælpe hende med at undgå at blive dræbt, naturligvis på et hængende hår, og samtidig bliver alle bag-, for- og mellemmænd sat i bås. Sådan!

Denzel med pokerfjæs
Skuespillet er fint nok, dog er Denzel Washington alt for grå i sin journalistrolle. Prøv at finde en enkelt scene ud over filmens allersidste, hvor Denzel ikke har pokerfjæset på! Julia Roberts er sædvanen tro dukkehussød.

Der er et hav af tempofyldte og actionmættede scener, der er værd at nyde, i særlig grad i filmens sidste tredjedel.
Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Pelican Brief, The

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
1993, USA, Thriller, 135 min
Dansk titel: Pelikan-notatet
Instr: Alan J. Pakula Prod: Alan J. Pakula, Pieter Jan Brugge  Manus: Alan J. Pakula  Baseret på: roman af John Grisham  Foto: Stephen Goldblatt  Klip: Tom Rolf, Trudy Ship  Mus: James Horner  
Medvirkende:
Julia Roberts (Darby Shaw)
Denzel Washington (Gray Grantham)
Sam Shepard (Thomas Callahan)
John Heard (Gavin Verheek)
Tony Goldwin (Fletcher Coal)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.