Out of Africa (1985)

    Historien om forfatterindens Karen Blixens tid i Afrika, hvor hun bl.a. stiftede bekendtskab med kærlighedens mange facetter.


    BLIXEN – THE AMERICAN WAY

    Den produktive og berømmede instruktør Sydney Pollack fik i 1985 lyst til at prøve kræfter med Karen Blixens fortællinger og forsøge at gøre dem tiltalende i levende billeder. Resultatet er en blandet fornøjelse, omend filmen blev begavet med syv Oscar-statuetter og yderligere fire nomineringer.

    En farm i Afrika
    Danske Karen Blixen havde – som det med svær accent af Meryl Streep talrige gange bliver sagt – en farm i Afrika. Det er ved og på denne farm, filmen primært udspiller sig. Karen (Meryl Streep) er rejst dertil for at finde ny inspiration, og hun har giftet sig med Bror (Klaus Maria Brandauer) af fornuftsmæssige grunde. Alligevel forelsker hun sig i sin mand, men han vil hellere gå på jagt, så det bliver ikke rigtigt til det helt store.

    Rødblond forelskelse
    Men dukker den rødblonde jæger Denys (Robert Redford) op, og der er dømt kærlighed ved første blik. Deres forhold bliver mere og mere intenst – og dog alligevel perifert, da Denys kommer og går i tide og utide. Denne kærlighed mellem Karen og Denys er et af filmens stærkest og mest intenst skildrede elementer, men kærligheden får ikke lov til at flyde i meget mere end tredive minutter.

     

    Alt for lang

    "Out of Africa" er alt for lang. Der er mange sekvenser, der opleves som om, de sagtens kunne have undværet, og de er da sikkert også kun med for at understrege følelser og stemninger i filmen.

    Alt for meget musik
    Men efter to timer opstår der en vis mæthed af totalbilleder af afrikanske sletter og nærbilleder af præ-, her-og-nu og post-forelskede mennesker. Og ikke mindst af John Barrys mildest talt terpede musikalske tema, der er alt for overanvendt, men som står smukt alene.

    Episk melodramatik
    Men der er bestemt også mange gode sider ved filmen, bl.a. David Watkins maleriske fotografering og nogle rigtig gode skuespillerpræstationer (især fra Klaus Maria Brandauer). I det store og hele er "Out of Africa" underholdende og medrivende episk melodramatik.



    Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1985, USA, Drama, Romantik, Biografi, Historie, Dyr på film, Biler på film, Bjerge på film, 154 min.

    Dansk titel: Mit Afrika
    Instr: Sydney Pollack Prod: Sydney Pollack Manus: Kurt Luedtke Baseret på: bogen "Out of Africa" af Karen Blixen og "Isak Dinesen: The Life of a Story Teller" af Judith Thurman Foto: David Watkin Klip: Frederic Steinkamp, William Steinkamp, Pembroke J. Herring, Sheldon Kahn Mus: John Barry
    Priser
    • AA - Bedste film
    • AAN - Bedste skuespillerinde (Streep)
    • AAN - Bedste skuespiller (Brandauer)
    • AA - Bedste instruktør
    • AA - Bedste fotografering
    • AAN - Bedste klipning
    • AA - Bedste musik
    • AA - Bedste scenografi
    • AA - Bedste lyd
    • AAN - Bedste kostumedesign
    • GG - Bedste birolleskuespiller (Brandauer)
    • GG - Bedste musik
    • GG - Bedste film
    • GG-N - Bedste instruktør
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Streep)
    • GG-N - Bedste manuskript