Labrador (2011)

    Et ungt par drager til en isoleret svensk ø for at besøge hendes far, men der er bestemt ingen varm modtagelse til svigersønnen.


    UMODENT KAMMERSPIL

    Frederikke Aspöck spillefilmsdebuterer med dette godt og vel timelange kammerspil, der udspiller sig på en øde ø med blot tre personer.

    Kvælende og krukket
    Helt umiddelbart synes idéen og inddragelsen af en rå natur forfriskende, men al frisk vind og fornyelse skylles hurtigt væk af en temmelig konstrueret dramatik, der ikke fordrer vækst for det mentale højglansdrama.
     

    Alt andet end venlig

    Et ungt par ankommer midt om vinteren med færgen til en yderst isoleret svensk ø. Her bor kvindens far fuldstændig alene (sammen med en labrador), og han er alt andet end venligt stemt over for svigersønnen.
     

    Farmands modvilje

    Som handlingen former sig, kan man egentlig godt forstå farmands modvilje mod svigersønnen, for han er så knaldhamrende irriterende og socialt ubegavet, at det på det nærmeste undergraver filmens troværdighed.

    Troværdighed?
    Hvis der da i det hele taget kan være tale om troværdighed. Filmen er én lang slap stråle af umoden sensations-dramatik, hvor de vildeste "højdepunkter" synes at være de mystiske løse ender.
     

    Ét langt stemningsbillede

    Uden tvivl har Aspöck idéer om at forme ét langt stemningsbillede med en rå og forblæst natur som central kerne. Det er hér potentialet ligger, men desværre ligger det relativt uudnyttet hen.

    Fiks-alternativ musik
    Aspöck lykkes kun sjældent med at trække essensen af naturens styrke ind i sin film. I stedet skal vindens hylen akkompagneres af fiks-alternativ filmmusik, mens kameraet zoomer i små ryk, og hovedpersonernes melodrama overskygger det langt mere interessante drama i naturen.

    Spillet af afgørende betydning
    Selvsagt er det af afgørende betydning for en film med blot tre skuespillere, at spillet er helt i top. Her er det problematisk, at både Stephanie Leon og Carsten Bjørnlund kæmper en ihærdig men temmelig umulig kamp for at brænde igennem.

     

    Plaster på såret

    Til gengæld er der både saft, seksualitet og hemmelighedsfuld kraft i Jakob Eklunds præstation - filmens store plaster på såret. I få øjeblikke lykkes det Aspöck at indfange noget af naturens styrke og udstråling, nemlig når vind og sne får lov at stå helt alene.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2011, Danmark, Drama, Romantik, Dyr på film, 90 min.

    Dansk titel: Labrador
    Instr: Frederikke Aspöck Prod: Thomas Heinesen Manus: Daniel Dencik Foto: Magnus Nordenhof Jønck Klip: Martin Schade Mus: Rasmus Bille Bähncke
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • CAN-N - Golden Camera-nominering