Mig og mafiaen (1973)

    En fidusmager må på overarbejde, da koderne til en større sum stjålne penge kun findes som tatoveringer på smækre kvindebalder.


    »DIRCH I DAMETØJ«

    Sammenhængende film:
    Mig og mafiaen (1973)
    Mafiaen – det er osse mig! (1974)


    For sin rolle i "Mig og mafiaen" modtog Dirch Passer sin eneste Bodil, hvis der ses bort fra den særstatuette, han fik i 1961 for "misbrug af talent". Præstationen med de mange forklædninger og sprog er da også veloplagt, men langt fra Dirchs bedste.

    Med manuskript af Lise Nørgaard kredser filmen om fidusmageren Viktor "Viffer" Hansen (Passer), hvis afdøde kompagnon har anbragt deres fælles formue på en schweizisk bankkonto. Koden til kontoen findes tilsammen registreret som tatoveringer på venstre røvballe hos fire unge kvinder, som Viktor går i gang med at opsøge i fantasifulde forklædninger. Han kommer imidlertid til at krydse magtfulde mafialederes planer.
     

     

     

     

    Filmen er i Henning Ørnbaks langt fra uefne iscenesættelse en smule beslægtet med Olsen-banden-filmene. Særligt i de fantasifulde biroller, hvor blandt andre Poul Bundgaard er uhyre veloplagt som den italienske mafiahåndlanger Vittorio Ferucci. I det hele taget er personkarakteristikkerne præget af en herlig skævhed ned i mindste rolle. Således er Otto Brandenburg og Poul Glargaard morsomme, åleglatte håndlangerstereotyper. Preben Ravn femi-bøsser for fuld udblæsning i navlekort top som tatovøren Busse, og Ove Verner Hansen optræder hjemmevant som Klumpen (og ikke "Olsen-bandens" Bøffen.)

    Men det er helt uden tvivl Dirch Passer, der stjæler billedet. Veloplagt fra første scene, hvor han folder sig ud på svensk og siden engelsk i et spektakulært fupnummer til ti millioner svenske kroner, der skal gøre ham topeftersøgt af den italienske mafia.

    De talrige forklædninger kammer primært over i dametøjet, men er i Dirchs fortolkninger slet og ret vidunderlige. Så betyder det mindre, at det smålumre plot med tatoveringer på kvindebagdele leder tankerne i retning af de samtidige Sengekants-film. Ib Glindemanns underlægningsmusik sætter ikke sin friske stil under en skæppe. Der er interessante københavnerlocations i filmen, blandt andet mødes Dirch og Klaus Pagh midt i en større bolignedrivning.

     

    Pressen skrev...
    "Ny Dirch-film den sjoveste i lange tider", lød det blandt andet. Ekstra Bladet gav filmen fuldt hus med seks stjerner og kaldte den Dirchs bedste film. Men forståeligt nok var flere anmeldere også lettere opgivende over for dansk halvfjerdserfilms farce-metaltræthed: "Gode indfald, men også tomgang" samt "Ingen fornyelse", lød det blandt andet. ½ stjerne i Morten Piils Gyldendals danske filmguide.


    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1973, Danmark, Komedie, Farce, Krimi, Fly på film, Biler på film, Tog på film, 97 min.

    Dansk titel: Mig og mafiaen
    Instr: Henning Ørnbak Prod: Erik Overbye, Gerd Overbye Manus: Lise Nørgaard Foto: Claus Loof Klip: Maj Soya Mus: Ib Glindemann
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BD - Bedste skuespiller (Passer)