Min søsters børn vælter byen (1968)

Sammenhængende film:
Min søsters børn (1966)
Min søsters børn på bryllupsrejse (1967)
Min søsters børn vælter byen (1968)
Min søsters børn, når de er værst (1971)

Den tredje af de oprindelige fire "Min søsters børn"-film sætter enhver drenge- og/eller pigedrøm i svingninger, da lille Pusle Berg (Pusle Helmuth) drømmer, at hendes fødselsdagsamulet kan få alle hendes ønsker til at gå i opfyldelse. Det afføder en række kaotiske situationer, hvor himmel, jord, nabolag og politi sættes i bevægelse. Hvor "nice" er det fx ikke lige at kunne trylle sin stramtantede tante væk, at få elefanterne hjem på villavejen i stedet for at ase hele vejen ind i Zoologisk Have, eller at vække storebrors drøm om at være Batman til live...?
 

Som børnefilm betragtet er "Min søsters børn vælter byen" langt fra en fiasko. De mange special effects-genererede actionsekvenser sørger i hvert fald i dag for en (ufrivilligt) komisk underholdningsværdi, der af samtidens børn givetvis er blevet oplevet som helt fantastiske. Den kritikløse casting af pænt sagt ikke stort talentfulde unger i familien Berg bemærkes endnu engang, men det er besynderligt nok ikke en decideret tåkrummende faktor ved filmoplevelsen. I øvrigt centrerer denne tredje film i serien sig i høj grad om lille Pusle.

"Pusle – er hun ikke lidt for tuttenuttet?" skrev en samtidskritiker. Og jo, der må sluttes til dét kor, der finder det søde lille ansigt med den helt særligt vrængende diktion en anelse påtrængende. Men i scenerne med psykiateren dr. Mogensen (Dirch Passer), hvor de to blandt andet synger "Det' mentalt, det er galt", opstår der en smittende energi. Passer er i øvrigt en stor gevinst for filmen. Selv i denne omgang tyndbenede børnekomik får han et urkomisk nuanceret portræt ud af sin psykiaterrollle. I mindre voksenbiroller er Ove Sprogøe fin som politiassistent, mens Karl Stegger hidser sig op til kogepunktet for gud ved hvilken gang.

Filmen er i øvrigt spækket med såkaldte mikrooptrædener – særligt da Pusle og co. kommer en tur i Tivoli og møder blandt andre selveste Lumbye og H.C. Andersen – eller på kunstmuseet vækker ingen ringere end Adam og Eva til live.

Det er sjovt at betragte, hvordan filmen ublu kaster sig over emnet porno. Børnene kommer blandt andet i pornofilmsbiograf, hvor en af knægtene rigtig godter sig (og det er vel at mærke ikke 17-årige Jan Priiskorn), og synet af Adam og Eva stort set uden en trævl vækker også det barnlige begær – detaljer, vi bestemt ikke ville blive præsenteret for i nutidig børnefilm! Sven Gyldmark lykkes bedst i sangene (der dog er kattejammerligt falsk sunget!).