Happy Valley [2] (2016)

    En politibetjent med rod i privatlivet får en sag, der udvikler sig i langt farligere retning, end hun er vant til i det daglige.


    »BETÆNDT SPÆNDING #2«

    Sammenhængende i denne serie:
    Happy Valley [1] (2014)
    Happy Valley [2] (2016)


    Mareridtet vil ingen ende tage for politibetjenten Catherine Cawood (Sarah Lancashire): Arbejde og privatliv vokser sammen på en meget ubehagelig måde, især fordi morderen fra 1. sæson Tommy Lee Royce (James Norton) bliver ved med at spøge... selvom han sidder i fængsel. Royce strør således konstant salt i det åbne familiesår, og Catherine er længe om at erfare, hvordan han kan trække i tråde og påvirke barnebarnet Ryan (Rhys Connah) til at ønske sig et forhold til ham...
     

     

     

     

    Anden sæson af "Happy Valley" fortsætter fint den kriminelle højspænding, som den sitrer i de smukke engelske bakkelandskaber. Ikke mindst fordi vi hér får et særdeles betændt sidetema, hvor kriminalbetjenten John Wadsworth (Kevin Doyle) kommer ud på et sidespor efter et sidespring, hvor der til sidst ikke synes at være nogen udvej. Denne sidespringshistorie med et terrortwist er meget stærkt beskrevet med alt, hvad det indebærer af fuldpakke dårlig samvittighed, svingende håb og frustration – og Kevin Doyle mestrer svingningerne i dette portræt.

    Sarah Lancashire er stadig seriens solide omdrejningspunkt, og der er blevet lidt længere mellem tudeturene – måske fordi arbejdet har hærdet hende. Det er i hvert fald ikke fordi, der er blevet mindre at tude over, og henimod sæsonens afslutning står hun bogstaveligt talt med flere menneskers liv i hænderne. Fortællestilen fortsætter sin overvejende rolige færd med fokus på nærhed og stærk personkarakteristik.

     

    "Happy Valley" er skabt af kvinder: Instrueret, skrevet og handlingsmæssigt centreret omkring kvinder. Af og til fornemmes en feministisk vinkling, særligt når de "små" mænd skal ned med nakken, og dem er der skrevet en hel del ind af i anden sæson. Nogen kvælende dagsorden sætter denne bagvedliggende dramaturgi dog ikke.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026