3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Jackal, The
En ekspert hyres for at opstøve en hyper-professionel lejemorder, inden en vigtig toppolitiker bliver myrdet.
TEMPOFYLDT
Overbevisende veldrejet actionfilm med herligt højt spændingsniveau, stærkt skuespil og en drønflot iscenesættelse. Bruce Willis imponerer i særlig grad med sit følte spil i titelrollen som den identitetsløse lejemorder, Sjakalen.

FBI har opstøvet grufulde nyheder om, at deres generalsekretær vil blive myrdet, men de kan ingenting stille op. For kræfterne bag planlægningen af mordet er som sunket i jorden - simpelthen for dygtige.

Alternative midler
Men FBI forsøger sig med alternative midler denne gang. For at få opstøvet lejemorderen i tide henvender de sig til den fængslede irske terrorist Declan Mulqueen. Man lover ham, at han vil blive overført til et åbent fængsel, hvis han vil hjælpe FBI. Declan siger ja tak efter lidt snakken frem og tilbage, og jagten kan begynde.

En umulig jagt?
Imens FBI og Declan Mulqueen indleder en tilsyneladende umulig jagt, følger vi sideløbende lejemorderens forberedelser til den store opgave. Sjakalen har begået mange usporlige mord gennem tiderne, men denne opgave kræver alligevel noget helt særligt af ham.

Som det er hans job, giver han sig selv fire-fem identiteter af velgennemtænkt forskellighed. Det ene øjeblik er han blond, langhåret med løstsiddende tøj, det næste korthåret, mørk og i jakkesæt.

Mand og mand imellem
Det er overbevisende vanskeligt at gennemskue. Men Declan har evner indenfor sporings-arbejde, og han har sågar mødt Sjakalen engang for længe siden. Så da de to endelig får øjenkontakt sent i filmen, er ingen af dem i tvivl om, at de skal passe på.

I filmens sidste halve time stiger tempoet, og Sjakalens territorium indskrænkes til en undergrundsbane. Mand og mand imellem. Hvem er hurtigst?

Humorfyldt
Det er forfriskende at se Richard Gere i en slags skurkerolle, men han er samtidig filmens helt alligevel. Bruce Willis er genial i sine identitetsskift. Spillet i hans 'fire personer' er meget forskelligartet og humorfyldt. Det er en af Bruce Willis' allerbedste roller hidtil.

Smukt og stemningsmættet filmet. Med kontant klipning og hurtige temposkift, flot lyd og medrivende lyssætninger.

Det mest ærgerlige for filmen er, at slutningen bliver som man forventer det, og meget af Bruce Willis' fine arbejde synes lettere spildt.
Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Jackal, The

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1997, USA, Action, 119 min
Dansk titel: Sjakalen
Instr: Michael Caton-Jones Prod: James Jacks, Sean Daniel, Michael Caton-Jones, Kevin Jarre  Manus: Chuck Pfarrer  Baseret på: roman af Kenneth Ross  Foto: Karl Walter Lindenlaub  Klip: Jim Clark  Mus: Carter Burwell  
Medvirkende:
Bruce Willis (The Jackal)
Richard Gere (Declan Mulqueen)
Sidney Poitier (Preston)
Diane Venora (Valentina Koslova)
Mathilda May (Isabella)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.