3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Ffifth Element, The
I en fredløs fremtid kæmper en taxachauffør for at overleve og møder en særdeles mystisk kvinde.
TAXACHAUFFØR I ÅR 2259
I den græske alkymi mente man, at jord, ild, luft og vand var de fire elementer, der tilsammen danner liv. Men i instruktøren Luc Bessons univers er der tænkt på et femte element; et element af rendyrket ondskab og mørke, som hvert 5000. år forsøger at overtage og ødelægge vores fire-elementers-dimension.

5000 år tidligere mislykkedes forsøget, men nu - i denne film, i året 2259, bryder kræfterne atter igennem.

Fremtidshelt
Korben Dallas er taxichauffør i et New York, der er blevet noget anderledes at se på, end det vi er vant til i dag. Lag på lag drøner fremtids-køretøjer rundt på kryds af tværs af hinanden i et livsfarligt tempo.

En kvinde gennem taget
Pludselig dumper en rødhåret kvinde ned igennem taget på Korbens taxa. Hun er på flugt fra politiet, og Korben beslutter at hjælpe hende. Men hun taler et uforståeligt sprog, så det er ikke let at finde mening i det, hun siger, andet end at hun hedder Leeloo.

Fremmedsprog eller ej, det lykkes i hvert fald Korben at forelske sig i Leeloo. At Leeloo er et vigtigt led i opklaringen om det femte element, ved Korben intet om endnu, men Leeloo føres til præsten Cornelius, der tydeligvis har et kendskab til hendes funktion.

Ondskaben personificeret
Ondskaben personificeres i mennskevæsenet Zorg og hans mange mere eller mindre monsterlignende hjælpere. De er ude efter et sæt særlige sten, der skal hjælpe dem til magten. Men Korben Dallas er helten, der ikke kan stoppes af noget.

Fascinerende science fiction
"The fifth element" er i de bedste scener fascinerende science fiction, og dén herlige humor, instruktøren underbygger de akavede og destruktive fremtidsvisioner med, giver filmen en tilpas jordbundet kontrast til ondskaben.

Det er herlig underholdning i konstant højt tempo med glimrende skuespil og fejende flot teknik. Bemærk "Beverly Hills 90210"-helten Luke Perry i en birolle i filmens anslag.
Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Ffifth Element, The

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: femte element, Det
Instr: Luc Besson Prod: Patrice Ledoux  Manus: Luc Beson, Robert Mark Kamen  Foto: Thierry Arbogast  Klip: Sylvie Landra  Mus: Eric Serra  
Medvirkende:
Bruce Willis (Korben Dallas)
Gary Oldman (Zorg)
Ian Holm (Cornelius)
Milla Jovovich (Leeloo)
Brion James (General)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.