Olsen-bandens sidste stik (1998)

    De gamle og mere eller mindre forfaldne bandemedlemmer samles en sidste gang om kriminaliteten.


    FORBRYDELSE BETALER SIG IKKE #14

    Sammenhængende film:
    Olsen-banden (1968)
    Olsen-banden på spanden (1969)
    Olsen-banden i Jylland (1971)
    Olsen-bandens store kup (1972)
    Olsen-banden går amok (1973)
    Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)
    Olsen-banden på sporet (1975)
    Olsen-banden ser rødt (1976)
    Olsen-banden deruda' (1977)
    Olsen-banden går i krig (1978)
    Olsen-banden overgiver sig aldrig (1979)
    Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)
    Olsen-banden over alle bjerge (1981)
    Olsen-bandens sidste stik (1998)
    Olsen banden junior (2001)

    Olsen-banden.. Der har altid været en helt særlig atmosfære i disse film. Man har altid følt sig tryg og veltilpas som tilskuer, når banden foldede sig ud i Egons opfindsomme, timede og tilrettelagte planer.

    Høje forventninger
    Hvordan forholder man sig så til, at der pludselig, efter en pause på 18 år, dukker en fjortende film op i de danske biografer? Meget forventningsfuldt! Tænk endnu engang at kunne følge sine 'idoler', fornemme Egons kolde overblik, nyde Bennys vidunderlige bemærkninger og klassiske dansetrin og skælve med stakkels nervøse Kjeld, der 'nok skal'.

    Værdigt punktum
    "Olsen-bandens sidste stik" er et absolut værdigt og elskværdigt punktum på en serie af 14 danske folkekomedier. Hovedpersonerne har forandret sig en del siden 1981, men i det store og hele ligner Egon og alle de andre sig selv til stor fornøjelse for tilskueren.

    Egon Olsen har været indlagt på en mental institution i 18 år, glemt og svigtet af sine gamle makkere. Men en dag skal Egon opleve atter at føle sig til gavn. Det sker efter et direkte tv-interview, hvor Egon bliver udspurgt om sin situation som indsat på en mentalinstitution.

    Både Benny, der nu ernærer sig som telefonpasser på 'Valby-vognen', og Kjeld, der er havnet på plejehjemmet 'Soløje', ser Egon på tv og føler sig nu drevet mod deres gamle bandeleder.

    Egon har naturligvis et hav af planer, som han har udtænkt i løbet af de 18 år. Men planerne ligger forsvarligt låst inde i et Franz Jäger-pengeskab, og for at kunne huske planerne må Egon iværksætte et mindre indbrud tidligt i filmen.

    Belastende dokumenter
    Inden banden ved af det, dukker der uventet arbejde op. Departementschef Hallandsen og hans undersåt Holm-Hansen, begge fra Udenrigsministeriet, vil have fat i nogle meget belastende papirer, kaldet Wandenberg-dokumenterne. Disse dokumenter må og skal destrueres! Men først skal de skaffes, og det er lige en opgave for Olsen-banden.

    Selvfølgelig går alt, som det plejer. Egon bliver taget ved næsen, og nu er det nødvendigt for ham at få skovlen under bagmændene, så han selv i bedste fald kan hente den tabte ære tilbage.

    En rodet plan
    Historien, planen, er en kende for rodet, og det kan være svært at finde en dybere sammenhæng i den. Man kunne have håbet på en endnu mere farverig og opfindsom plan.

    Det er som om Erik Ballings ånd mangler i filmen. Det er svært helt konkret at sige, hvordan det kommer til udtryk, men Ballings tretten Olsen-bandenfilm indeholdt alle en perlerække af bittesmå detaljer, der var med til at give historierne et ekstra pift.

    Banden fungerer skidegodt
    Det er de gode gamle skuespillere, der gør det bedst i den nye film. Replikkerne er skrevet specielt til de garvede Olsen-bandenskuespillere, og hvor de dog stadigvæk bare fungerer skidegodt!

    Udover de tre bandemedlemmer, for hvem det ikke kan lade sig gøre at spille dårligt, udgør Axel Strøbye som kriminalassistent Jensen og hans undersåt Holm (Ole Ernst) filmens bedste stik. Ove Verner Hansen er sædvanen tro faretruende fin som "Bøffen".

    Svære indhop
    Anderledes står det til med de nye skuespillere. Den gamle kending Bjørn Watt-Boolsen, der gennem de fleste film har spillet væmmelig bagmand, får i denne film stor hjælp fra højrehånden Holm-Hansen, der spilles af Henrik Kofoed. Problemet med Henrik Kofoed er, at han slet ikke falder ind i Olsen-atmosfæren, men rammer ved siden af i kropssprog og udtaler.

    Idéen med at finde en assistent til Bøffen er fin, men medhjælperen Alf fungerer heller ikke. Det han siger og gør er slet ikke morsomt.

    Tragedier under optagelserne
    Tragedierne under filmoptagelserne med Poul Bundgaards og instruktør Tom Hedegaards dødsfald smittede flot nok ikke nævneværdigt af på resultatet. En rigtig munter, lun og elskelig folkekomedie er kommet til verden.

    Vidunderligt gensyn
    Stadigvæk smiler og ler man hjerteligt. Det er de små geniale detaljer, man pludselig kan knække sammen af grin over. Det er så vidunderligt at se dem alle sammen en allersidste gang.



    Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017