The Boost (1988)

    Et ungt og meget naivt par søger rigdom og lykke for enhver pris, men måske alligevel prisen bliver for høj.


    ET STUDIE I TOTAL NAIVITET

    James Woods og Sean Young er de bærende kræfter i denne tyndbenede klichéfortælling om et ungt pars langsomme men sikre fald mod afgrunden. Begge er de voldsomt naive og vil gøre alt for at opnå rigdom og popularitet.

    Kokain i brede baner
    Kokainen bliver hurtigt deres foretrukne næringsmiddel, da først de har fået pengene til det gennem omfattende skattefusk.

    Nu er der kun en vej frem, og det er tilbage! Parret bliver sammen i op og -nedture lidt endnu, men det er en stakket frist, da kokainmisbruget snart påvirker dem begge i en sådan grad, at det bliver decideret livsfarligt.

    Overstadig historie
    En lettere overstadig og gennemskuelig historie giver filmen for kort en lunte, og den er brændt ud allerede efter en halv time.

    Stift fortalt
    Den bærende kærlighedshistorie bliver aldrig rigtigt nærværende: Mis- og overforbrug er filmens ensidige tema, men det vedkommer næppe mange, da det er stift og monotont fortalt.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1988, USA, Action, Drama, Romantik, 95 min.

    Dansk titel: Farlige ambitioner
    Instr: Harold Becker Prod: Daniel H. Blatt Manus: Darryl Ponicsan Baseret på: bog af Ben Stein Foto: Howard Atherton Klip: Maury Winetrobe Mus: Stanley Myers
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation