En gruppe tapre amerikanske soldater kæmper en hård kamp mod alle odds i luften for at bombe tyske mål under anden verdenskrig.
DRENGE I KRIG Sådan! De amerikanske drenge er bare gode. En hel lille hær af veltrænede og drengede soldater er på vej over Tyskland for at bombe nazityskerne i sænk.
Forberedelserne er langvarige - og ubarmhjertigt kedsommelige og militærklichéfyldte - men efterhånden som de gæve og flotte fly kommer på vingerne, stiger fascinationen, og filmen rejser sig op i skyerne.
Denne engelskproducerede film er en ærgerlig blanding af bras og kvalitet. Første time havde man helst været foruden. Ligegyldige personbeskrivelser drukner i platte pladderklichéer og lirumlarum om nøgne damer.
Resten af filmen bliver til gengæld en spændende oplevelse, der rummer kvaliteter i sin beskrivelse af bombardementerne under anden verdenskrig, som man ikke har set dem før. Flot og nervepirrende.
Instr: Michael Caton-JonesProd: David Puttnam, Catherine Wyler Manus: Monte Merrick Baseret på: begivenheder under anden verdenskrig Foto: David Watkin Klip: Jim Clark Mus: George Fenton