Nybyggarna (1972)

    Svenske nybyggere i Nordamerika forsøger at skabe sig en tilværelse og kæmper især med hjemve.


    DET NYE LAND

    Sammenhængende film:
    Utvandrarna (1971)
    Nybyggarna (1972)

    I anden del af filmatiseringen af Vilhelm Mobergs storroman følger vi smålandske Karl Oskar (Max von Sydow) og hans familie som nybyggere i Minnesota, USA. Karl-Oskars kone Kristina (Liv Ullmann) bliver ved med at føde parret nye børn og lider ind imellem af slem hjemve mod det smålandske.

    Voldsomt eventyr
    Karl-Oskars bror Robert (Eddie Axberg) fortsætter sin rebelske stil og drager med vennen Arvid (Pierre Lindstedt) mod nye udfordringer i håbet om at blive rige som guldgravere i Californien. Det skal vise sig at blive et meget voldsomt eventyr.

    Kæmpe projekt
    Instruktør Jan Troell imponerer gennem hele dette kæmpe projekt med sin stilsikre iscenesættelse, der er ganske tro mod det gigantiske romanforlæg. Ikke på noget tidspunkt bliver der gået på kompromis. Selvfølgelig har Troell ikke mulighed for at være ligeså grundig, som Moberg var, men langt det meste kommer med – fortalt på en betagende måde, der fænger og perspektiverer.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1972, Sverige, Drama, Western, Børn på film, Historie, Psykologisk drama, 182 min.

    Dansk titel: Nybyggere
    Instr: Jan Troell Prod: Bengt Forslund Manus: Bengt Forslund, Jan Troell Baseret på: roman af Vilhelm Moberg Foto: Jan Troell Klip: Jan Troell Mus: Bengt Ernryd, Georg Oddner
    Priser
    • AAN - Bedste udenlandske film
    • BD - Bedste europæiske film
    • GG - Bedste udenlandske film
    • GULDB - Bedste skuespiller (Axberg)
    • GG - Bedste skuespiller (Zetterlund)