3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Hulk
En ung mand med en særpræget og traumatisk barndom udvikler sig under raserianfald til en gigantisk grøn kæmpe.
GRØN KÆMPE MASER OVER FOR RØDT LYS
Endnu en berømt tegneseriefigur har fundet vej til det store lærred. Denne gang er der tale om det forvoksede menneske, Bruce Banner, der når han bliver sur mangedobler sin kropsvægt og bliver skriggrøn i huden.

Sprænger rammerne
Eric Bana spiller den menneskeligt proportionerede udgave af Banner. Han er ganske uvidende om sine overnaturlige evner, indtil han en dag hidser sig op og i bogstaveligste forstand sprænger alle rammer.

Søn som forsøgskanin
Imens er vi blevet meget klogere på Banners barndom, hvor en fanatisk far (som ældre spillet af Nick Nolte) brugte sønnen som forsøgskanin. Som voksen kommer forsøgenes virkning således til udtryk.

Op i trækronerne
For kæresten, Betty, er det lidt af en overraskelse, da Banner pludselig rager et godt stykke op i trækronerne, men hun forsøger virkelig at se det fra den lyse side, selvom hendes militærfar har indledt en omfattende klapjagt på den destruktive kæmpe.

Analyserende tovtrækkeri
"Hulk"s historie er ikke særligt fornuftigt sammenstykket. Man forventer sig grundlæggende rå action men får i stedet psykologiserende, forklarende og analyserende tovtrækkeri. Det er ganske enkelt for meget.

Årsag frem for virkning
Måske for at undgå, at filmen blev for banal har man brugt meget tid på at forklare årsager frem for virkninger, og det klæder slet ikke dette eventyrlige spændingsdrama, der i bund og grund bare burde være hæsblæsende hele vejen igennem.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Hulk

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
2003, USA, Fantasi, 126 min
Dansk titel: Hulk, The
Instr: Ang Lee Prod: Avi Arad, Larry J. Franco, Gale Anne Hurd, James Schamus  Manus: John Turman, Michael France, James Schamus  Baseret på: tegneserie af Stan Lee og Jack Kirby  Foto: Frederick Elmes  Klip: Tim Squyres  Mus: Danny Elfman  
Medvirkende:
Eric Bana (Bruce Banner)
Jennifer Connelly (Betty Ross)
Sam Elliott (Mr. Ross)
Nick Nolte (Father)
Celia Weston (Mrs. Krensler)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.