3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

To Love, Honor and Betray (tv)
Da datteren ser sin far med en anden kvinde, går hun i baglås. Da moderen dør, tror hun, faderen er morderen..
AMERIKANA-DRAMA
Endnu et blandt mange amerikanske tv-dramaer, der bryster sig af at være baseret på virkelige begivenheder. Men hvad hjælper det, når filmudgaven er så overdramatiseret, at hvert et knips med fingrene forekommer utroværdigt?

Et tillidsbrud
Melissa Brennan har stor tillid til sin far, men den bliver brudt, da hun ser ham med en anden kvinde end moderen. Gennem mange gode år har faderen ellers været den perfekte familiemand.

Kølig distance
Melissa siger ikke noget til sin mor, Melissa bliver gift med en charmetrold, Melissa får et barn, Melissa lægger en kølig distance til sin far.

Men så en dag bliver moderen myrdet i hjemmet, og alt tyder på, det var Melissas far, der trykkede på aftrækkeren.

Vidne mod sin egen far
Derfor vidner Melissa mod sin egen far i retten, men kan det nu virkelig også passe? Den pæne mand?

Ingen overraskelser
Naturligvis udvikler sagen sig i helt nye, overraskende retninger - som slet ikke forekommer overraskende for den garvede tv-filmskigger, der efterhånden har gennemskuet hvert et fingerknips i dén industri.
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Intet billede af filmen To Love, Honor and Betray (tv)

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
1999, USA, Thriller, 91 min
Dansk titel: At elske, ære og bedrage (tv)
Instr: Peter Levin Prod: Terry Gould  Manus: Dennis Nemec  Foto: Nikos Evdemon  Klip: Skip Schoolnik  Mus: Louis Febre  
Medvirkende:
Crystal Bernard (Melissa Brennan)
James Brolin (Ted Brennan)
David Cubitt (Charlie)
Philip Akin (Det. Gonda)
Dean McDermott (Nick)
Jeff Clarke (Doug Latimer)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.