3472 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Hunted, The
En uhyre veltrænet soldat går i selvsving og myrder løs. Det må der sættes en stopper for!
FLOT MEN HURTIGT GLEMT ACTION
Veteraninstruktøren William Friedkin har kastet sig over en tyndbenet historie og har iscenesat en typisk let tilgængelig og hurtigt glemt actionfilm af hæderlig karat.

Tommy Lee Jones kan opleves i en typisk rolle som jagende ekspert, der kan spore sig frem til målet på nærmest flere kilometers afstand.

Soldat i selvsving
Han får brug for sine særlige evner - som han ellers havde lagt på hylden - da en gal soldat er gået i selvsving i skovene ved Portland og myrder løs på sagesløse vildtjægere.

Mod det uundgåelige klimaks
Ret tidligt i filmen bliver den skydegale soldat grebet, men det kan nok være, at han slipper løs igen, og så går den vilde jagt gennem by, skov, vand og luft imod det klimaks, hvis udfald under ingen omstændigheder vil komme som en overraskelse.

Farve på velkendt figur
Tommy Lee Jones gør en fin figur som sporhunden, Bonham. Han tilfører sin vante rolletype en smule mere personlighed, og det varmer i en ellers kold og overfladisk film.

Til gengæld er Benicio Del Toro nærmest pinligt ringe som superpsychoen, Aaron Hallam, der tror han kan frelse verden ved at skære mennesker op med knive.

Ligegyldige biroller
Ligegyldige biroller - heriblandt danske Connie Nielsen - dumper umotiveret ind i handlingen hist og her, men det er om jagttemaet hele filmen kredser.

William Friedkin er kommet ganske fornuftigt fra sine tekniske indfaldsvinkler og giver prøver på sit gode filmøje, som vi ikke har glemt fra hans tidlige film.

Velvalgte locations
Velvalgte locations giver filmen stor spænding sine steder, og Brian Tylers musik går pænt i spænd med de actionmættede billeder.

En fin veksling i stemninger giver filmen en lille smule kolorit, særligt åbnings- og slutscenerne i den golde vinternatur i British Columbia.
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Hunted, The

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
2003, USA, Action, 90 min
Dansk titel: Hunted, The
Instr: William Friedkin Prod: James Jacks, Ricardo Mestres  Manus: David Griffiths, Peter Griffiths, Art Monterastelli  Foto: Caleb Deschannel  Klip: Augie Hess  Mus: Brian Tyler, Johnny Cash  
Medvirkende:
Tommy Lee Jones (L.T. Bonham)
Benicio Del Toro (Aaron Hallam)
Connie Nielsen (Abby Durrell)
Leslie Stefanson (Irene)
John Finn (Ted Chenowith)
José Zúñiga (Moret)
Ron Canada (Van Zandt)
Mark Pellegrino (Dale Hewitt)
Lonny Chapman (Zander)
Rex Linn (Powell)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.