4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Legend of Bagger Vance, The
For at overleve depressionstiden planlægger en lille amerikansk by en golfturnering, hvor også det lokale håb kan deltage.
UBESKRIVELIGT VAMMEL SAGA
Robert Redford instruerer med de nationale glædestårer i øjenkrogene dette fuldbyrdet vamle drama om svigermors drøm, der bliver til en rigtig mand og giver nyt håb for hele Amerika.

Det lokale håb
I forfærdelige nedgangstider forsøger en plaget amerikansk sydstatsby at få hjulene til at løbe rundt. Man henter to berømte golfspillere til byen og sætter dem op imod det lokale håb, der tidligere kunne det dér med at svinge en golfkølle, men som pro tempore er en drikfældig krigsveteran,

Giver den hele armen
De tre golfspillere giver den hele armen, men selvom det lokale håb har fået en golflegende som rådgivende caddie, bliver det meget svært at holde koncentrationen fanget om spillet.

Drukner i egen vamlen
Skuespillet er sådan set næsten ok, men alle rollerne er latterligt tyndt skrevne. Alle er de belemret med moralske, livsfilosoferende replikker, der hurtigt drukner i egen vamlen.

Klistret & flødebollet
Matt Damon er ikke set mere klistret og flødebollet, ligesom Will Smith i en overfladisk hverken-eller-rolle med præcisionssarkasme leverer en skidt præstation.

Overlang og næsten kun egnet for golfentusiaster.
Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Legend of Bagger Vance, The

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
2000, USA, Drama, 121 min
Dansk titel: Legenden om Bagger Vance
Instr: Robert Redford Prod: Jake Eberts, Michael Nozik, Robert Redford  Manus: Jeremy Leven  Baseret på: roman af Steven Pressfield  Foto: Michael Ballhaus  Klip: Hank Corwin  Mus: Rachel Portman  
Medvirkende:
Matt Damon (Rannulph Junuh)
Will Smith (Bagger Vance)
Charlize Theron (Adele Invergordon)
Bruce McGill (Walter Hagen)
Joel Gretsch (Bobby Jones)
J. Michael Moncrief (Hardy Greaves)
Lane Smith (Grantland Rice)
Harve Presnell (John Invergordon)
Thomas Jay Ryan (Spec Hammond)
Dermot Crowley (Dougal McDermott)
Jack Lemmon (Old Hardy Greaves)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.